Aubrey Plaza og Bill Murray giver den som søulkene i ’The Lighthouse’ i ny award-teaser

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

På lørdag løber årets Independent Spirit Awards-uddeling af stablen med Aubrey Plaza (’Parks and Recreation’, ’Ingrid Goes West’) ved roret som vært. Som opvarmning til awardsshowet er en Plaza (nu med moustache) rejst ud på en øde klippeø med en aldrende fyrmester i skikkelse af Bill Murray med fuldskæg, old school intens mumlen på hjertet og hele pibetøjet (inklusive selve piben). Lyder det bekendt – eller bare forvirrende?

Aubrey Plaza og Bill Murray har i promo-videoen til awardsshowet naturligvis blot gengivet lidt af søulksmystikken fra Robert Eggers’ formidable ’The Lighthouse’ med Robert Pattinson og Willem Dafoe – med alt, det indebærer af storstilede sømandsfloskler, fyrtårnsstøj og mågeskrig.

’The Lighthouse’ er – sammen med Safdie-brødrenes ’Uncut Gems’ – årets favorit med fem nomineringer. Blandt de øvrige nominerede finder vi blandt andre ’Marriage Story’, ’Booksmart’, Sundance-vinderen ’Clemency’, ’A Hidden Life’, der får dansk biografpremiere den 13. februar, samt ’The Farewell’, der dog først rammer de danske lærreder den 16. april.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af