Paul Rudd og Will Ferrell genforenes til ny komedieserie fra ‘Succession’-forfatter

Paul Rudd og Will Ferrell genforenes til ny komedieserie fra ‘Succession’-forfatter
Will Ferrell og Paul Rudd

Sidst to af Hollywoods uomtvistelige komiske fyrtårne, Paul Rudd og Will Ferrell, sås sammen, var til ‘Anchorman 2’ i 2013. Men nu har de linet en genforening op.

De skal nemlig spille hovedrollerne i en ny komedieserie under titlen ‘The Shrink Next Door’, der skal instrueres af Michael Showalter, der stod bag kameraet på ‘The Big Sick’, men måske især er kendt for ‘Wet Hot American Summer’. Serien skal skrives af Georgia Pritchett, der er producer og forfatter på HBO’s forrygende ‘Succession’.

Det er et hold, der lover godt for den kommende serie, som handler om en psykiater for berømthederne, der flytter ind i og langsomt overtager en af sine klienters hjem. Klienten spilles af Ferrell.

Det skal der nok komme en bizar omgang komik ud af. Hvilken streamingtjeneste, der får æren af at lancere serien, vides endnu ikke.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af