»De fleste ting eksisterer ikke. Ford eksisterer kun som en samling af økonomiske interesser. Men det her eksisterer, fordi vi er en familie«, erklærer patriarken Logan (Brian Cox) til sin familie og nærmeste ansatte omkring spisebordet om sit selvskabte underholdningskonglomerat Waystar Royco.
Herefter overværer han dem flå i hinanden for at redde deres eget skind og en plads i ledelsen. For Waystar står over for en større offentlig skandale, og hvis aktionærerne skal tilfredsstilles, skal der, som i gamle dage, udgydes blod.
Det er ikke gået stille for sig for Roy-familien siden det femte afsnit ’Tern Haven’ i anden sæson af HBO’s familiedrama ’Succession’. Her kunne Logan ellers tilfreds, men bryskt konkludere at penge altid vinder efter at have aftalt at opkøbe den liberale mediegigant Pierce.
Siden da er det blevet tydeligt, at penge gør os alle til monstre. Sidste halvdel af anden sæson har således været én lang spiral mod helvede, da cruise-skandalen fra første sæson, der har skræmmende ligheder med Weinstein-sagen, kommer i pressens og regeringens søgelys.
I finaleafsnittet ’This Is Not For the Tears’ lægger Logan således op til, at én eller flere fra ledelsen må lægge hovedet på økseblokken og tage ansvaret for cruise-skandalen.
Efter et gysende niende afsnit, hvor samtlige Roy-børn måtte ydmyge sig selv for at værne farmand mod stormen ved en offentlig høring, lå det i kortene, at det var svigersønnen og Shivs mand, Tom (Matthew Macfadyen) og hans kumpan fætter Greg, som var de mest åbenlyse kandidater til at skulle tage faldet.
Men i vanlig stil for serien gik intet som forventet.
Det ultimative fadermord
Kendall, Logans andenfødte søn, bliver i stedet valgt til slagtning. Men til den efterfølgende pressekonference peger han skylden mod sin far, som han anklager for at være rigeligt vidende om de mange seksuelle overgreb om bord på Waystars krydstogtsskibe.
Det er et twist så stilrent og chokerende, at det uundgåeligt vil blive snakket om de næste mange år. Siden et uagtsomt manddrab i første sæsons finaleafsnit har Kendall ageret som en zombielignende lakaj, der har lystret Logans mindste vink. Der var med andre ord intet overraskende ved Logans ofring af sin søn. Men at se Kendall slippe fri fra sin fars skygge så pludseligt og voldsomt? Det fik mig til at skrige højlydt.
Der er dog langt mere i slutningen end en overraskende krølle på halen. Fra sin luksusyacht midt i Middelhavet ser Logan til, mens sønnike begår fadermord. Men i stedet for at reagere med ét af de mange vredesudbrud, som vi har oplevet gennem sæsonen, når den gamle bølle mister kontrollen, smiler han blot stille for sig selv.
Er han stolt? Eller glæder han sig blot til at kunne behandle Kendall som en ligeværdig konkurrent snarere end som en Ken-dukke af gelatine? Brian Cox har selv givet udtryk for, at Logan ved mere om sin søns forræderi, end han giver udtryk for.
»Logan er meget beskyttende over for Kendall, men han ved, at hvis han skal opretholde arvefølgen og fastholde familien, bliver han nødt til at få Kendall til at blive voksen og stå på egne ben«.
Det blev da også tydeligt, at noget var i gære, da Logan køligt afviser Kendalls bøn om at få et ærligt svar fra sin far, om han nogensinde havde tænkt på Kendall som den retmæssige arvtager til Waystar. »Du var aldrig en dræber«, svarer han sin søn, der umiddelbart er klar til at gå i fængsel for at redde ham.
Greg sprinkles
Men opgøret mellem far og søn var langt fra det eneste højdepunkt i finaleafsnittet. Fætter Greg (Nicholas Braun) startede serien som en udefrakommende karakter, der hjalp os med at sætte Roy-familiens ekstravagante livsstil i en mere jordbunden kontekst. I anden sæson er han blevet mere og mere patetisk og memeværdig, hvilket eskalererede i afsnittet ’Return’, hvor han erklærede sin ’Gregxit’ fra Waystar foran Logan. Et løfte, som han straks trak tilbage.
I tiende afsnit har intet umiddelbart ændret sig. Greg vil ikke tage sine sko af på luksusyachten, fordi han har fodsvamp. Og senere klager han til Tom over, at hans champagne – som han kalder en rosé – ikke helt lever op til sine connaisseursmagsløg.
Under den skæbnesvangre middag, hvor der diskuteres, hvem der skal ofres, bemærker Roman (Kieran Culkin) køligt, at fætteren kunne være Greg-sprinkles på en Tom Sunday-is og udgøre et tilfredsstillende måltid for de hungrende aktionærer, som kræver et offer.
Men alligevel ender Greg med at mande sig op. Med et enkelt blik under pressekonferencen bliver det gjort tydeligt, at han har givet Kendall de dokumenter, som beviser, at Logan bevidst tyssede de seksuelle overgreb på sine krydstogter ned, og som Greg ellers indtil da kun har brugt for egen vindings skyld.
De riges monstrøse, menneskelige adfærd
Også hanrejen Tom opnår en smule fortjent katarsis. Efter at Shiv nær slæber ham med i en ménage à trois og siden smider ham under bussen, da det bliver foreslået, at han tager faldet for cruise-skandalen, konfronterer han endelig sin forkælede kone.
Matthew Macfadyen har været et højdepunkt i serien fra dag ét, men øjeblikket, hvor han indrømmer til Shiv, at hun gør ham ulykkelig, går lige i hjertet. At den sårbarhed følges op med, at han uden et ord stjæler Logans kyllingelår og æder det foran svigerfar for at opnå en smule dominans, siger alt om seriens utrolige evne til at balancere højaktuelt drama med formidabel falden-på-halen komik.
Den diabolske satire om de superrige er i ’This Is Not For the Tears’ skarpere end nogensinde. Alene det, at familien befinder sig på en luksusyacht gennem hele afsnittet for at diskutere konsekvenserne af en skandale, der foregik på krydstogtsskibe, er blødende ironisk.
Og Connors kæreste Willa, der uden tøven smider en iPad over bord på grund af en dårlig anmeldelse af sit teaterstykke, er den perfekte afbildning af de superriges fråseri og komisk outrerede livsstil.
Det er den ægte styrke ved ’Succession’. Den gør de riges monstrøse adfærd menneskelig, forståelig, komisk og farlig. Når Roman spørger sine søskende, om de nogensinde kan stoppe den evindelige rivalisering og bliver mødt med deres fjollede babystemmer, er det svært ikke at blive charmeret. Og når Logan bemærker, at deres familie er håndgribelig og ægte, er der en sandhed i det.
Roy-familien er præcis som dig, mig og vores familier. Og de er nogle forbandede møgsvin. Jeg kan ikke vente med at se, hvad der venter dem i tredje sæson.
Læs også: Anmeldelse af ‘Succession’ sæson 2