Vi skal beskytte os selv og samfundets udsatte ved at holde afstand.
Det budskab har regeringer og sundhedsmyndigheder verden over igen og igen slået fast igennem den sidste måneds tid, og nu giver Adam Sandler og Jimmy Fallon en hånd med på vejen – ved ikke at give bedstemor hånden, vel og mærke.
Mandag aften optrådte Fallon og Sandler således via videolink på The Tonight Show med sangen ‘Don’t touch grandma’, der i al sin enkelhed går ud på, at du hellere skal give din bedste et kald end et knus.
»I love my grandma so much, I know she loves me, too. But thanks to this stupid virus, there are some new grandma rules…«, crooner duoen i videoen ovenfor, som man jo passende kan synge i røret til sine pårørende henover karantænepåsken.