’Inmate #1: The Rise of Danny Trejo’: Hollywoods førende badass er en legende – både bag tremmer og foran kameraet
Den er svær ikke at lægge mærke til.
Tatoveringen af en storbarnet señorita med sombrero pryder brystkassen på Danny Trejo, og den har igennem hele hans skuespilkarriere været et af hans varemærker.
Men også før filmindustrien fik øjnene op for hans evner til at portrættere badasses, var han en virkelig bad motherfucker, som man ikke havde lyst til at støde ind i.
I ’Inmate #1: The Rise of Danny Trejo’ får vi hele historien om, hvordan lille Danny fra Pacoima-bydelen i Los Angeles gik fra at prøve heroin som 12-årig (!) til at spille over for legender som Robert De Niro og Al Pacino.
Instruktøren Brett Harvey har klogelig valgt at lade den afsindigt karismatiske skuespiller være den overordnede fortæller i dokumentarfilmen. Ærligt og uden så meget bullshit forklarer den tidligere misbruger, hvordan barndommen var præget af uro, med en ubehagelig far og en onkel, som han idoliserede, men også var kraftigt medvirkende til, at Danny Trejo endte i misbrug og kriminalitet.
Venner og familie hjælper med at udfylde nogle af de tomme felter, heriblandt hvor stor en legende manden med de mange tatoveringer var bag tremmerne, før han valgte at lægge sit liv om.
»Livet er hårdt, og endnu hårdere hvis man er dum«, siger han grinende. Det er faktisk et John Wayne-citat, en mand som Trejo er så stor fan af, at da westernstjernen dukkede op på fjernsynet, da Trejos børn var små, så rejste de sig alle sammen og gjorde honnør for den inkarnation af den ærkeamerikanske cowboy.
Men dum var knægten Danny.
Indflydelsen fra farens lillebror Gilbert er det, der kommer til at definere teenageårene og start-20’erne. »Jeg var hans sparringspartner. Jeg skulle lære at slås… eller få bank«, gnækker Trejo. Onklen var en dygtig bokser, og nevøen var den hyppigste træningsmakker for at holde færdighederne ved lige.
Netop evnerne med næverne var en af de ting, der skabte myten om fangen Danny Trejo. Tre år i træk var han mester i San Quentin-fængslet, et af de mest berygtede i USA. Med tanke på at reglerne i ringen måske ikke altid blev håndhævet fuldt ud – hvis dommeren var en ven, kunne man lige slippe afsted med en albue – cementerer det blot mandens evne som certificeret røvsparker af højeste kaliber endnu mere.
Fokusset i filmen ligger da også i høj grad på tiden, før han blev skuespiller. Man får et fint indblik i, hvilke ting der har formet Danny Trejo og gjort, at han har den autentiske aura omkring sig i de for ham typiske roller, hvor han skal se ond ud eller kan uddele tæsk med den største selvfølge.
Med mindre præstationer i klassikere som ’Death Wish 4’og rådgivning i film som de ofte glemte perler ’Runaway Train’ og ’Blood In, Blood Out’ kravler eksfangen længere op ad stigen i Hollywood. Mentoren her er en anden tidligere fange, Eddie Bunker (Mr. Blue fra ’Reservoir Dogs’), som var manuskriptforfatter på ’Runaway Train’ og kendte til Trejos ry fra sin egen tid i det californiske fængselssystem. Nu lærte han Danny reglerne for den mest skrupelløse bande, verden endnu har set: Hollywood.
Det er fantastisk at høre de mange anekdoter, og det er svært ikke at blive charmeret af den lattermilde Danny Trejo. Hovedpersonen er så stor en personlighed, at det er umuligt ikke at blive draget ind af hans væsen. Til gengæld er der aspekter af hans liv, der overhovedet ikke bliver belyst, herunder hans privatliv. Og irriterende er det, at de amerikanske tekster, som identificerer de forskellige talking heads i filmen, er blevet fjernet og erstattet af tomme floskler a la »ven«. Det burde omgående rettes.
»Verden skal tro, du er en filmstjerne, men du skal ikke«, lød det vigtigste råd fra Eddie Bunker til Danny Trejo. Efter man har set ’Inmate #1: The Rise of Danny Trejo’, er der næppe nogen, som kan være i tvivl om det stjernestof, han er gjort af.
Kort sagt:
Fascinerende portræt af en af de mest genkendelige badasses fra moderne amerikansk film giver et fyldigt indblik i de begivenheder, der har været med til at skabe myten om Danny Trejo.