TV 2 afslører voldsom krænkelseskultur i danske ungdomspartier – se traileren til ’Partiernes skjulte overgreb’

TV 2 afslører voldsom krænkelseskultur i danske ungdomspartier – se traileren til ’Partiernes skjulte overgreb’
’Partiernes skjulte overgreb’ på TV 2.

I en tid, hvor sexisme og overgreb er på alles læber, ser det nu ud til, at TV 2 er klar til at smide endnu en bombe.

Denne gang er det de danske ungdomspartier, der står for skud, og at dømme ud fra den netop offentliggjorte teaser til TV 2’s nye dokumentar ’Partiernes skjulte overgreb’ er det ikke småting, der er tale om.

Gennem halvandet år har TV 2 Dokumentar undersøgt kulturen i de danske ungdomspartier, hvilket har fået ni unge kvinder til at stå frem og afsløre, hvordan sexisme, krænkende adfærd og voldelige overgreb har terroriseret dem i deres tid i diverse politiske ungdomspartier.

I dokumentaren kan de blandt andet fortælle, hvordan de under festlige lejligheder er blevet opfordret til at smide undertøjet for at få gratis drinks, samt hvordan der bliver skrevet ubehagelige, sexistiske kommentarer i en Facebooktråd om personer, mens de har været på talerstolen.  

Dokumentarserien får premiere på TV 2 den 22. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af