‘Umage’: Der er for meget dakkedak i viral Youtube-trios seriedebut
Venneforhold lider under parforhold. Gaming er ikke en damemagnet. Hvis man tager en ølbong på tom mave, vil man med stor sandsynlighed kaste den op igen ret hurtigt. Det er fedt at få et fuldtidsjob efter årevis på SU, så man kan købe bedøvelse hos tandlægen og slippe for at bruge et shotglas som æggebæger.
Der bliver talt og sunget om livets store og små sandheder i ‘Umage’. Men mest de små.
Youtube-trioen Umage Image, som består af Jakob Thrane, Ruben Søltoft og Theis Kildetoft, har skabt sig et navn på at plukke nogle af humorens lavere hængende frugter for så at køre dem helt ud i hjemmelavede musikvideoer med generiske trampmelodier og dårlige rim. I foråret fik de et hit med videoen ’Fuld Kurv’ som reaktion på dagligvarehamstringen i coronaens navn.
I TV 2 Zulu-formatet ‘Umage’ bliver musikvideoerne ledsaget af en seriefortælling med trioens medlemmer som hovedpersoner. Her spiller de Jakob, Ruben og Theis – tre gamle venner og roomies med et hav af minder og traditioner af forskellig slags. De spiller eksempelvis drukspillet Bord, der går ud på at stille alkohol på et bord og drikke det, kaster med frisbee og ser film sammen en gang imellem.
Deres fællesskab lader dog især til at have pedantiske diskussioner om alt og ingenting som omdrejningspunkt. Som hvorvidt peber er en fællesudgift, når nu et fonduesæt ikke er, og hvad det rigtige tempo til en gåtur er. Men tresomheden bliver sat over styr, da Jakob så småt vil invitere sin kæreste Katrine (Freja Klint Sandberg) ind i fællesskabet, hvilket i Ruben og Theis’ øjne er en forræderisk forstyrrelse af mandebaby-tilværelsen.
Der bliver malet med den helt brede pensel i forhold til humor, hvor en stor del af løjerne består af kropskomiske stemmer og ansigtsudtryk, mens tematikkerne er en skål havregryn af relaterbarhed. De fleste kender irritationen over en vens kæreste, der pludselig skal med til alt, eller nærmest er flyttet ind.
Rubens nærmest afstumpede barnagtighed bliver udstillet på ret vellykket vis, da hans yndlingsyoghurt bliver spist af Katrine, hvilket afføder en af ‘Umage’s mere originale musikvideopåfund i form af ‘Yoggi pære/banan’-sangen. For hyldesthymnen til mælkeproduktet er blot er en af mange situationer i serien, der ad latterlige bagveje udstiller, hvor skrøbelig ungkarlelejlighedens dynamik faktisk er, så snart en af ungkarlene ikke er ungkarl mere.
I sine bedste stunder minder ‘Umage’ om amerikanske ‘New Girl’, hvor Jake Johnsons Nick Miller på samme måde som Ruben og Theis er uden for pædagogisk rækkevidde i forhold til hverdagsting, hvilket kan være en fantastisk humoristisk drivkraft. En diskussion om, hvem der bør gå ud med skraldet, udvikler sig til, at skraldet gennemgås stykke efter stykke efter ejermand, så det kan afgøres, hvem der rent faktisk bruger skraldespanden og bør tage ansvar for den.
Det er en sjov idé, men der mangler generelt det fortællemæssige overskud, det kræver at følge komikken helt til dørs i en dramatisk sammenhæng.
Fordi der bliver spillet med både charme og gejst, føler jeg mig godt underholdt som ‘Umage’-lejlighedens amøbemedlem fra den anden side af skærmen. Men fordi seriens komik for det meste beror på, at karaktererne er barnlige, dumme og egoistiske, uden der for alvor bliver plads til at tegne dem som dybere karakterer, bliver det også anstrengende. Der er ikke plads til specielt meget karakterudvikling, når en stor del af afsnittene går med op til flere jokevideoer, hvis slagkraft er svingende, og som kun i nogle tilfælde har noget at gøre med afsnittets handling.
Hvis man er vild med kombinationen af dakkedak og hverdagshumor, vil man måske foretrække musikvideoerne over de egentlige seriescener. Men jeg savner, at selve fortællingen og karaktererne får mere plads. Indtil seriens sidste par afsnit er der ikke rigtigt plads til at forstå magien i trioens venskab. Det er lidt svært at se Ruben og Theis som andet end nogle ret tarvelige typer, når man ikke rigtigt forstår, hvorfor forandringen i venskabet måske gør så ondt.
For hovedkonflikten i ‘Umage’ er egentlig reel nok. Selvom det kan handle om småting, er venskaber på overgangen til det frygtede og forkromede rigtige voksenliv en følsom størrelse. Selvom trioen har talent og timing, bliver blandingen af et lidt ujævnt webserie-format, virale videoer og en klassisk sitcom i sidste ende en rodet størrelse.
Kort sagt:
Om det handler om yoghurt eller frygten for at miste en ven til voksenlivet, så giver ‘Umage’ bedst mening, når der er noget på spil. Desværre lægger serien for meget hjerteblod i hårdtpumpede Youtube-bangers og ikke helt nok i selve fortællingen.