Den mesterlige true crime-serie ‘The Staircase’ har holdt seere over hele verden klinet til skærmen – særligt efter at Netflix udsendte tre opfølgende afsnit i 2018, så man kunne følge sagen over en mere end 10 år lang periode.
Nu er tiden selvfølgelig kommet til en Hollywood-filmatisering i form af en miniserie på HBO, og holdet bag lyder faktisk ganske lovende. Colin Firth skal spille hovedrollen som den amerikanske forfatter Michael Peterson, der i 2003 blev dømt for at have myrdet sin kone Kathleen Peterson, efter at hun omkom i et mystisk fald fra en trappe.
Antonio Campos, der senest stod bag ‘The Devil All the Time‘ på Netflix, skal instruere seks ud af otte afsnit, mens han agerer showrunner sammen med Maggie Cohn. Serien følger Petersons liv og de mistænkelige omstændigheder omkring hans kones død.
Den oprindelige ‘The Staircase’-dokumentarserie udkom i 2004, og havde en unik adgang til Peterson og retssagen mod ham. Instruktøren Jean-Xavier de Lestrade har siden genbesøgt sagen efter gange, blandt andet i de tre opfølgende afsnit fra 2018.