’Klub Kranium’: Tre goth-venner står i centrum for dansk dokumentardebut
Kort inde i ’Klub Kranium’ har instruktør Frigge Fri fanget en fantastisk scene:
En gruppe unge mennesker iført studenterhuer sidder i en bus og skråler verdens mest bøvede sang i kor: »Vi skal på grillen, vi skal på grillen, og vi skal ha’ pølsemix«. Pigen Josephine sidder tavs på sit sæde ved siden af og glor på sine klassekammerater med et ansigtsudtryk, der tydeligt indikerer, at hun ikke forstår en pind af deres adfærd.
Situationen er ikke bare komisk, men også et godt billede på, hvor lidt den 20-årige goth-pige Josephine passer ind i sin nordjyske hjemby Fjerritslev. Den kendsgerning understreges yderligere, da de feststemte studenter lægger vej forbi hendes hjem, hvor de er tilsvarende uforstående, da hun fremviser en død mår, som hun har liggende i fryseren.
»Skal du spise den?«, spørger en dreng, hvortil hun svarer: »Nej, jeg vil koge den, tror jeg«.
Heldigvis har Josephine sine tætte venner Mareridt og Jay, der, ligesom hende, er fascineret af vild makeup, parykker, nitter, piercinger og mørke paroler. Trioen samler på skeletter fra trafikdræbte dyr, laver hjemmeprikkede tatoveringer, snakker om følelser og synes ofte, at folk glor for meget på deres vilde outfits.
Frigge Fri har tidligere i karrieren udmærket sig som filmfotograf, blandt andet på dokumentarerne ’Gina Jacqueline – midt i en drøm’ og ’Den nat vi faldt’. Nu instruktørdebuterer hun som instruktør med et skønt og energisk portræt af den lille vennegruppe, som er svære ikke at holde af.
Specielt Josephines bedsteven, den bramfri, følsomme og til tider dramatiske fyr med tilnavnet Mareridt, er sjov at følge, mens han konstant skifter udseende og kommer med skæve kommentarer. »Fader vor, du som er i helvede«, ryger det for eksempel ud af ham til studentergilde hos Jay, hvis indremissionske familie begynder at grine akavet.
Frigge Fri bringer en eksplosiv stil til filmen, som passer godt til hovedpersonernes egen emo-æstetik. Billederne er ofte rystede og pixelgrynede, fordi kameraet laver hurtige digitale zooms helt op i personernes ansigter. Instruktøren klipper også løbende til billeder og videoer fra de medvirkendes egne sociale medier.
Når det dynamiske udtryk tilsættes bastung techno som underlægningsmusik, vækker ’Klub Krainum’ mindelser om Eva Marie Rødbros intense dokumentar ’I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die’ fra sidste år.
Josephine og goth-vennerne har dog ikke lige så store udfordringer som familien i centrum for Rødbros amerikanske underklasseportræt. Efter man har lært dem at kende, udvikler ’Klub Kranium’ sig faktisk til et ret klassisk coming-of-age-drama om en tæt gruppe venner, der begynder at vokse fra hinanden.
Josephine forelsker sig nemlig i fyren Jan, og det får distancen mellem hende og Mareridt til at vokse – indtil venskabet afbrydes helt, da hun og Jan flytter til Gladsaxe. Herfra følger filmen mest hovedpersonerne hver for sig, og det får fortællingens energiniveau til at falde.
’Klub Kranium’s sidste tredjedel føles således mere som en længere udtoning end et fortællemæssigt klimaks. Fordi Josephine, Jay og Mareridt befinder sig så langt fra hinanden, begynder man lidt at savne trioens forrygende dynamik fra filmens første del.
Tematisk giver det imidlertid god mening at runde ’Klub Kranium’ af med et længere farvel til den viltre ungdom. Hvordan gik tiden så hurtigt? Med fuldtidsjob i Netto og egen lejlighed i Storkøbenhavn begynder teenageårene at føles meget fjerne for Josephine.
Denne dvælende, småmelankolske længsel er bestemt også værd at skildre.
Kort sagt:
Med sit håndholdte og pixelgrynede udtryk tegner instruktør Frigge Fri et dynamisk portræt af tre unge goth-venner, der begynder at vokse fra hinanden.
Anmeldt som dokumentarfilm på CPH:DOX.