Stor dansk Oscar-aften med dobbeltsejr – se hele vinderlisten

Stor dansk Oscar-aften med dobbeltsejr – se hele vinderlisten
Thomas Vinterberg med sin Oscar. (Foto: Chris Pizzello-Pool/Getty Images)

Nattens Oscar-show bød på dobbelt dansk triumf, da ‘Druk’ vandt guldstatuetten for Bedste Internationale Film, og Mikkel E.G. Nielsen blev den første dansker nogensinde til at vinde prisen for Bedste Klipning.

E.G. Nielsen vandt prisen for ‘Sound of Metal’ om en trommeslager, der bliver døv, og i salen sendte hovedrolleindehaver Riz Ahmed entusiastiske klapsalver med på vejen, da danskeren tog imod sin pris.

Årets helt store Oscar-vinder blev Chloé Zhao for ‘Nomadland’ om en husløs kvinde i Frances McDormands skikkelse, som rejser gennem USA i sin bil i jagten på arbejde efter at have mistet alt. ‘Nomadland’ vandt for Bedste Film, mens Zhao blev den kun anden kvinde i historien til at vinde for Bedste Instruktør og den første af asiatisk baggrund.

De to hovedrollepriser bød på showets største overraskelser. Anthony Hopkins vandt for sin rolle som demensramt mand i ‘The Father’, selvom Chadwick Boseman var favorit til at vinde en posthum Oscar for sin rolle som ærgerrig jazzmusiker i ‘Ma Rainey’s Black Bottom’.

Og aftenens mest åbne kategori, Bedste Kvindelige Hovedrolle, gik til Frances McDormand i netop ‘Nomadland’. Det er McDormands tredje Oscar efter ‘Three Billboards outside Ebbing, Missouri’ og ‘Fargo’.

Ud over ‘Druk’ og Mikkel E.G- Nielsen var der dansk Oscar-håb i form af Elvira Lind med kortfilmen ‘The Letter Room’, som dog desværre måtte se sig slået på målstregen.

Oscar-showet var meget anderledes end normalt i form af et lowkey show kun for de nominerede på Union Station i Los Angeles.

Bedste film: ‘Nomadland’
Bedste instruktør:
 Chloé Zhao, ‘Nomadland’
Bedste kvindelige hovedrolle:
 Frances McDormand, ‘Nomadland’
Bedste mandlige hovedrolle: 
Anthony Hopkins, ‘The Father’
Bedste kvindelige birolle: 
Yuh-jung Youn, ‘Minari’
Bedste mandlige birolle: 
Daniel Kaluuya, ‘Judas and the Black Messiah’
Bedste originale manuskript: 
‘Promising Young Woman’
Bedste adapterede manuskript: 
‘The Father’
Bedste internationale film: 
‘Druk’
Bedste animationsfilm: 
‘Soul’
Bedste dokumentarfilm: 
‘My Octopus Teacher’
Bedste fotografering: 
‘Mank’
Bedste klipning: 
‘Sound of Metal’
Bedste produktionsdesign: ‘Mank’
Bedste kostumedesign: 
‘Ma Rainey’s Black Bottom’
Bedste makeup og hår: 
‘Ma Rainey’s Black Bottom’
Bedste lyd: 
‘Sound of Metal’
Bedste visuelle effekter: 
‘Tenet’
Bedste originalscore: ‘Soul’ (Trent Reznor, Atticus Ross og Jon Batiste)
Bedste originale sang: ‘Fight for You’ (‘Judas and the Black Messiah’)
Bedste dokumentarkortfilm: ‘Colette’
Bedste animationskortfilm: 
‘If Anything Happens I Love You’
Bedste liveaction-kortfilm: ‘Two Distant Strangers’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af