’Ternet Ninja 2’: Når Onkel Stewart stempler ind, sker der virkelig noget i Anders Matthesens opfølger
Den ternede ninja ankommer denne gang som et reinkarneret pindsvin, som dukker op midt på cykelstien og får Aske til at vælte.
Aske er glad for at se sin lille ven igen, men når den ternede ninja ankommer, betyder det, at børn er i fare. Fik de ikke ordentligt ram på den kyniske legetøjsfabrikant og barnemorder Philip Eberfrø i etteren?
Nej, han er snart på fri fod, fordi beviserne pludselig mangler, og vidnerne forsvinder. Nogen må gøre noget, og den nogen er – igen – en stof-ninja i smølfestørrelse, som i virkeligheden er en ældgammel krigers sjæl. Via magi kan ninjaens ånd tage bo i en krop, som kan tage kampen op, når børn og retfærdighed trues.
Den ternede ninja i pindsvinekroppen kræver koldskål, og lige inden den skider sig ihjel, får Aske heldigvis sin mor til at sy en ny ternet bamse som krop til ninjaen. Og så kan hævnhistorien komme i gang.
Den temperamentsfulde ninja er imidlertid slet ikke tilfreds med sin nye, ternede krop. Der er nuttede, røde hjerter på, så han ligner en fimset julebamse. Et endnu større problem er dog, at Philip Eberfrø er i Thailand, så Aske får opgaven med at få dem derned på familieferie, så de kan få ram på ham én gang for alle.
At handlingen denne gang foregår i Thailand giver mulighed for en masse jokes om de gængse ting i Thailand, som er nemme at gøre grin med. Såsom toyboys, sexindustri, turistfælder, gangstere og diarré-fremkaldende mad serveret på restauranter, hvor din pinlige mor bestiller cocktailen ”Pacific Rimjob”.
Der er ikke så meget nyt i ’Ternet Ninja 2’, og det er helt okay, når mere af det samme er så godt. Aske er stadig undermåleren, der ikke kan lave cirkelspark. Han ser helt barnlig ud i forhold til den labre og noget mere udviklede Jessica, som han ellers scorede i 1’eren. Er de kærester? Aske tror det, men Jessica er videre. Hun drømmer om bad boys sammen med sine vestegnsveninder, og Aske er jo bare en sød dreng.
Udover kærlighedskvalerne er Askes familie generelt pinlige. Stedfaren har opfundet en fordøjelses-app, så han skal hele tiden tage billeder ned i kummen, og halvbroren Sune er bare irriterende.
Der er lidt færre overraskelser i toeren. Historien er mindre vild og uforudsigelig, og jeg havde foretrukket at blive revet rundt i stedet for at sidde med fornemmelsen af, at det, jeg forventede ville ske, sker.
Matthesens historier har ofte små moraler gemt imellem grovhederne, og her er det næsten blevet politisk korrekt. For eksempel har den ternede ninja en tendens til at tale grimt om tøsede ting, og den seje ninja har det super stramt med at blive ydmyget ved at skulle kæmpe med et lyserødt tøsesværd.
Men sørme om ikke den før så stålsatte dræbermaskine i løbet af filmen lærer at holde af sit nye sværd – og finder ud af, at man ikke bør tale nedsættende om piger.
Det føles virkelig godt, når det pludselig viser sig, at Onkel Stewart tilfældigvis frekventerer netop den stripklub i Thailand, hvor Aske har sneget sig ind og kommer i problemer.
Det er som at sænke sig ned i et varmt karbad af behagelige ukvemsord. Og med ham løfter filmen sig over de fleste andre underholdningstilbud til børn og voksne, som ikke er for sarte sjæle.
Kort sagt:
Stadig sprudlende, og vi er lykkeligvis langt fra Disney, men Matthesens toer er pænere, lidt mindre sjov og mangler overraskelser for at matche den eminente etter