Disse film skal du se i biografen i oktober – fra verdens smukkeste dreng til Wes Anderson og dansk storfilm

Wes Anderson og Ridley Scott konkurrerer med verdens smukkeste dreng og lovende debutanter om opmærksomheden i biografen denne måned.
Disse film skal du se i biografen i oktober – fra verdens smukkeste dreng til Wes Anderson og dansk storfilm
Jodie Comer i 'The Last Duel' (Foto: Disney)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Verdens smukkeste dreng’

Denne ventede dokumentar handler om svenske Björn Andrésen, der blev kendt som ‘verdens smukkeste dreng’ efter at være blevet castet til ’Døden i Venedig’ i 1971. 

’Døden i Venedig’ blev en klassiker, men de smukke ord skulle vise sig at blive en forbandelse for Andrésen. En forbandelse, der stadig hviler over ham 50 år senere.

Allerede 5. oktober kan du opleve både dokumentarfilmen og ‘Døden i Venedig’, når Soundvenue inviterer til forpremiere. Læs mere og køb billetter HER.

 I biografen 21. oktober

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Shiva Baby’

’Shiva Baby’ er en anderledes romantisk komedie og handler om den jødiske pige Danielle (Rachel Sennott), der i forbindelse med en begravelse støder på sin sugar daddy. 

Debutanten Emma Seligman har skrevet og instrueret den charmerende komedie, der er baseret på hendes egen kortfilm fra 2018 af samme navn.

»’Shiva Baby’ blander klaustrofobisk jødisk humor med en sexet præmis, der skaber en livlig debut«, skrev Jude Dry i sin anmeldelse for Indiewire.

I biografen 7. oktober

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Halloween Kills’

Jamie Lee Curtis er tilbage i rollen, der kickstartede hendes karriere tilbage i 1978.

Efter at have låst Mike Meyers inde i et brændende hus regner Laurie med, at de rædsler, der har fulgt hende det meste af hendes liv, endelig er ovre. Det lykkedes dog Meyers at komme fri fra hendes fælde i David Gordon Greens nye take på den klassiske horrorfranchise.

I biografen 14. oktober

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Last Duel’

’The Last Duel’ udspiller sig 1380’ernes Frankrig og følger de to brødre Jean de Carrogues (Matt Damon) og Jacques LeGris (Adam Driver), der indleder en fejde om førstnævntes hustru, Marguerite (Jodie Comer).

Mesterinstruktøren Ridley Scott instruerer ridderfilmen, der er skrevet af Ben Affleck, Matt Damon og Nicole Holofcener.  

I forbindelse med verdenspremieren på Venedig-festivalen i september kaldte Soundvenues udsendte Jakob Freudendal ’The Last Duel’ for en »MeeToo-film fra middelalderen«.  

I biografen 14. oktober

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Gagarine’

Den franske film ‘Gagarine’ handler om den 16-årige Youri, der har boet i Gagarine Cité hele sit liv.

Gargarine Cité er et boligprojekt i Paris’ udkant. Fra højderne i sin lejlighed drømmer Youri om at blive astronaut ligesom Yuri Gagarine, den første mand i rummet, der tillige indviede og lagde navn til boligprojektet. Men planer om nedlæggelse – inklusive store konsekvenser for fællesskabet i de store bygninger – truer.

De debuterende instruktører Jérémy Trouilh og Fanny Liatard havde ‘Gagarine’ var udtaget til hovedprogrammet ved filmfestivalen i Cannes i 2020, der dog blev aflyst.

I biografen 21. oktober

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The French Dispatch’

Der er altid lagt op til en filmoplevelse udover det sædvanlige, når Wes Anderson annoncerer en ny film. Og at dømme ud fra både handling og trailer er ’The French Dispatch’ ingen undtagelse.

Den mildest talt stjernebesatte film med blandt andre Tilda Swinton, Timothée Chalamet og Bill Murray beskrives som et kærlighedsbrev til journalisterne på redaktionen på en amerikansk avis – heftigt inspireret af The New Yorker – i en fiktiv fransk by i det 20. århundrede.

I biografen 21. oktober 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Når det bliver morgen’

Et barnløst par støder en dag på en tv-reklame for en non-profit-organisation, der matcher par, som ikke kan få børn, med mødre, der enten ikke ønsker at opfostre eller ikke kan tage vare på deres biologiske børn.

Parret indser, at adoption kan være det perfekte alternativ for dem, og snart bliver lille Asato en del af deres liv. Men da Asatos unge mor dukker op seks år senere for at få sit barn igen, udfolder der sig snart et moralsk og foruroligende drama

Den anerkendte japanske instruktør Naomi Kawases er en favorit på Cannes-festivalen, og nu rammer hendes nyeste film altså Danmark.

I biografen 28. oktober

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Skyggen i mit øje’  

Dette intense krigsdrama, der er instrueret af Ole Bornedal, er den sande fortælling om bombingen af Den Franske Skole på Frederiksberg under Anden Verdenskrig

Filmen, der blandt andre har de danske stjerner Alex Høgh Andersen og Danica Curcic, tager sit udgangspunkt om morgenen den 21. marts 1945.

Mens nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry gør klar til en ny skoledag, gør britiske piloter fra Royal Air Force sig i mellemtiden klar til at udføre en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. Men noget går galt.

I biografen 28. oktober

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af