Se teaseren til HBO’s første danske serie, ‘Kamikaze’

Se teaseren til HBO’s første danske serie, ‘Kamikaze’
Marie Reuther i 'Kamikaze'. (Foto: Åsmund Sollihøgda)

»Vi styrter. Elsker dig. Gør som du vil. Far«.

Beskeden tikker ind på 18-årige Julies telefon, og få sekunder efter står hun alene og forladt, berøvet for sin mor, far og bror i et flystyrt.

Det er udgangspunktet for den første danske HBO-serie, ‘Kamikaze’, der får premiere i Danmark i november på streamingtjenesten HBO Max, som kort forinden afløser den velkendte HBO Nordic. Første teaser til serien er netop landet:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Talentet Marie Reuther spiller Julie, der efterlades alene i familiens palæ med dyre biler og materiel overflod og selv får en dødsdrift, der fører hende rundt i verden i den tragikomiske fortælling baseret på Erlend Loes bog ‘Muleum’.

På rollelisten ses også Anders Matthesen (som Julies psykolog), Charlotte Munck, Mads Reuther og Carla Philip Røder.

Serien er skrevet af manuskriptforfatter Johanne Algren, konceptualiseret af Annette K. Olesen og instrueret af Kaspar Munk.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af