Dette er en SPOILER-ARTIKEL for Netflix-serien ’Midnight Mass’. Har du endnu ikke set serien, kan du starte med at læse vores anmeldelse her.
Ovenpå Netflix-succeserne ’The Haunting of Hill House’ og ’Bly Manor’ var forventningerne til Mike Flanagans nyeste seriegys skruet godt og grundigt i vejret.
Men leverede ’Midnight Mass’ nu også varen, eller var der mere snakkeklub end reel gru over fortællingen om Crockett Islands bibelske plager og den karismatiske præsteluskebuks Paul John?
Hvorfor skabte det ikke overskrifter i det ganske land, da 500+ blodfattige katte skyllede op på stranden? Og hvem var det, der stæsede rundt i mørket i blotter-trenchcoat og hat?
Vi ser nærmere på de største spørgsmål efter at have binget alle syv afsnit.
Er der gratis sangundervisning på øen?
Hey, Flanagan, det kan godt være, at du selv er kommet meget i kirke, men alle, der nogensinde har været til så meget som én enkelt konfirmation under de hvælvede buer i provinsen, vil vide, at skønsang med harmonier ved Gud er en gal præsts feberdrøm vildere end vampyrblod i altervinen.
Er det bare mig, eller var serien ikke særlig scary?
Nope. Ud af alle Flanagans gyserprojekter – Stephen King-filmatiseringer såvel som Netflix-serier – var ’Midnight Mass’ den mest afdæmpede af slagsen. Finalens blodbad ikke medregnet.
Første afsnit syntes ellers at tease for en vis spøgelses-jumpscare-uhygge, idet vor plagede antihelt Riley blev konfronteret med det meget blodige lig af pigen, han kørte ihjel.
Men akkurat som i ’Bly Manor’ – hvor hovedpersonen igen og igen så sin afdøde eks – blev gimmicken hurtigt en anelse træt i al sin forudsigelighed (det faktum, at et unavngivet medlem af Soundvenues filmredaktion oprigtigt talt troede, at de blå-røde blinklys i spøgelsets hår var en teknisk fejl, siger en del om uhyggefaktoren).
Bevares, et par gule øjne i natten på Crokett Island forsøgte at piske en my stalker-horror op, men Flanagans fokus var aldrig at skræmme sokkerne af os, ’Hill House’-style – medmindre man da hører til dem, der finder vampyrer noget nær det mest gruopvækkende på rædselsskalaen (er I derude?).
Men hvis vi ikke skulle gyse, hvad skulle vi så?
Fundere længe og tungsindigt over meningen med livet og selvsammes flygtighed, såmænd. Flanagans historier er alle som én drevet af karakterernes sorg og traumer – fra voksne Danny i ’The Shining’-fortsættelsen ’Doctor Sleep’ til familierne i ’Hill House’ og ’Bly Manor’ – men her blev hovedpersonerne noget nær spændt fast på psykologsofaen for at krænge hjerterne ud. Indtil de alle blev til bestialske blodsugere, forstås.
Men på det tidspunkt trængte vi sgu ærlig talt også til at sætte tænderne i noget mere saftigt …
Ja, hvor mange 17 minutter lange monologer om weltschmerz har man brug for i en miniserie om vampyrer?
Som Mike Flanagan uden tvivl har sagt til sig selv et sted nederst på side 509 af manuskriptet: »Hvorfor overhovedet sætte et tal på?«.
Jeg blev lidt træt …
Samme her. Ikke blot fordi hudfletningen af skyld og religiøs fanatisme var relativt lige ud af landevejen og dermed hurtigt fik en snert af det studentikose ved at blive trukket i langdrag, men også fordi leverandøren af de suverænt mest svulstige taler – Flanagans egen hustru, Kate Seigel – ikke just er nogen Meryl Streep, der kan løfte sentimentaliteten til mere kunstneriske højder udover en gang vaseline i øjenkrogen.
Nepotisme, anyone?
Det sagde du!
Har Mike Flanagen et horn i siden på kirken, eller hvad?
Serieskaberen er selv tidligere alterdreng og er dermed vokset op med religion tæt inde på livet. Men hvis man skulle være blevet forledt til at tro, at Flanagan af samme grund har vendt kirken ryggen som voksen, fik man sig en (over)hellig vækkelse i finalen, da Crockett Islands beboere post-dødsmassakre forenede sig i den frommeste bibelske morgensang.
Moving on: Præsten var jo sygt god
Ja! Som pastor Paul/John Pruitt tegnede skuespiller Hamish Linklater sorte kors i fjæsene på sin menighed, men selv havde han en Emmy-nominering stemplet i panden fra første afsnit.
Og både Mike Flanagan og medspilleren Rahul Kohli (sheriffen Hassan) har ikke været sene til at hylde ham på Twitter:
Linklater (ingen relation til instruktør Richard Linklater) har tidligere spillet biroller i blandt andet tredje sæson af ’Fargo’ og ’Legion’, men ’Midnight Mass’ er ubetinget skuespillerens karriere-highlight indtil videre. Fun fact: Privat danner han par med ’American Horror Story’-stjernen Lily Rabe – et gyser-match made in heaven.
Hvem var hattemanden på stranden?
Den mystiske skikkelse i blotter-trench og hat, som Riley så i stormen, var naturligvis ikke den gamle pastor John, men vampyrenglen. Hvorfor løb han rundt, når han nu kunne flyve, spørger du? Og hvorfor ræsede Riley selv afsted på stranden i vildt tordenvejr som verdens mest lokkende lynafleder med et dødsønske? Fordi stemningsskabende »det var en mørk og stormfuld aften«-scenografi.
Don’t try this at home, kids, siger vi bare.
Hvad døde præsten af?
Efter at have skrantet på prædikestolen falder præsten om, spytter en hulens masse blod op og … dør. Knapt to minutter senere er han på benene igen og nu 100 procent vampyr, men hvorfor døde han overhovedet?
I modsætning til de øvrige byboere blev Paul/John ikke dræbt, ej heller begik han selvmord for at blive udødelig. En forklaring kan måske være, at han ikke har spist efter at være blevet inficeret og dermed dør af mangel på den rette (vampyr)næring – eller også fik han vitterligt et voldsomt epilepsi-lignede anfald. Dén detalje er ikke helt klar.
Hvem slog hunden Pike ihjel?
Du får ét gæt (og hvis det ikke er nok, kan du passende tjekke ærmet på den hånd, der serverer den dødbringende hotdog, og holde det op imod Bitch-Bevs garderobe i de efterfølgende scener).
Havde Flanagan gemt et par easter eggs undervejs?
Åh ja, der var et par stykker for hardcore fans af mandens gyserunivers.
I et interview med Entertainment Weekly har Falangan fortalt, at han blandt andet inkluderede en direkte reference til filmen ’Oculus’, hvori et forhekset spejl spiller en central rolle: Samme spejl (halvt dækket til) kan ses i baggrunden på scenen under Rileys AA-møder i ’sportshallen’. Og i Flanagans Stephen King-filmatisering ‘Gerald’s Game’ samt ‘The Haunting of Hill House’, for at det ikke skal være løgn.
Derudover bød første afsnit på et callback til filmen ’Hush’: I en scene i ’Hush’ ser man en tekst på hovedpersonens computerskærm med ordlyden, »The red and blue lights of the cop car twinkle off the Jesus fish«. Dén sætning blev inspirationen for bilulykke-åbningsscenen i ’Midnight Mass’:
I første afsnit medvirkede skuespilleren Carla Gugino desuden som Rileys dommer – Gugino har vi tidligere set i både ’The Haunting of Hill House’ og ’Gerald’s Game’. Eftersom gysermageren kontinuerligt arbejder med de samme skuespillere, var gensynet imidlertid ikke vildere end som så.
Lidt sjovere var det, at Flanagan selv dukkede op i et flashback i afsnit tre (ovenfor), hvor han spillede en venlig præstekollega, der hjælper den gamle pastor Pruitt på rette vej på pilgrimsrejsen.
Hvorfor skabte de døde katte ikke panik?
På en ø, hvor der plejede at skylle lig op på stranden fra den gamle, oversvømmede kirkegård, og hvor der engang dumpede et par tusinde døde fugle ned på hovedgaden, tager man ikke bibelske forvarsler synderligt tungt.
Som borgmesteren sagde på bedste idiotiske ’Jaws’-vis: »Måske er der tale om babyhajer … ?«.
I virkeligheden var det selvsagt præstens BFF, der havde mæsket sig i misseblod i nattens mulm og mørke.
Hvem var englen?
Ærkeenglen Gabriel i nye klæder? Niksen.
Vor gode pastor Paul/John var ivrig efter at tilskrive sin bevingede »frelser« himmelske intentioner, men måtte naturligvis sande, at der var mere helvedeskræ end Helligånd over bekendtskabet. Og med Mike Flanagans vampyraffektioner in mente kunne monsteret snildt være relateret til en vis transylvansk greve:
Flanagan har tidligere fortalt i interviews, at hans favorittegneserie er ’Tomb of Dracula’ (af Marv Woldman og Gene Colan), og at han tillige er stor fan af Netflix’ ’Dracula’-serie med vor egen Claes Bang.
Kunne de så ikke bare have hyret Claes Bang?
Jo, ærligt talt. Der forpassede I altså en gylden mulighed for at skabe jeres eget lille Cinematic Universe, Netflix.
I et interview med Fandom.com siger Flanagan, at ideen med »Jesus blod og legeme« som vampyrritual går helt tilbage til barndommen. Men at han ikke ville offentliggøre ‘Midnight Mass’-monsteret på forhånd, da »alle har helt særlige forventninger til vampyrgenren«.
Hvad var præstens masterplan?
At give alle på øen evigt liv og dernæst sprede det gode kristne budskab på landsplan.
Og så alligevel ikke: Da manden endelig gav slip på de bibel-vrangfortolkninger, han havde klynget sig til, mens han frejdigt skænkede vampyrblod for menigheden, viste det sig, at John/Paul sådan set mest af alt bare gerne ville have en chance til med sin forbudte ungdomsforelskelse Mildred Gunning og datteren, doktor Sarah.
Ja, det var selvfølgelig derfor, Sarah alle dage havde fornemmet, at præsten kiggede underligt på hende. Ikke fordi, hendes seksualitet var »forkert« i hans religiøse øjne.
Så præsten forvandlede alle til vampyrer, fordi han ville charme sin eks?
I en nøddeskal. Og vakse seere vil selvfølgelig have bemærket, at Mildred sådan set allerede genkendte ham som John i andet afsnit, da han besøgte hende i hjemmet.
Kurtiseringen forløb imidlertid ikke helt som planlagt, idet Mildred slutteligt brugte sin nyvundne spændstighed til at skyde ham mellem øjnene for at opføre sig som en ravende psykopat og dernæst skar ud i pap, at hun alligevel aldrig ville have forladt sin militærmand for ham dengang i de glade 70’ere. Great succes!
Dog delte parret et flygtigt kys over deres datters lig, lige inden de begge brændte ihjel i solopgangen. Det er det, Stephen King ville kalde romantik.
Hvorfor kunne Leeza pludselig ikke længere mærke sine ben?
Tal om en bittersød slutning. Da Crockett Island gik op i røg, var miraklernes tid forbi, men at Leeza ligefrem blev lam igen, peger på, at englen også døde – og tog blodsforbandelsen med sig.
Kommer der en sæson 2?
Æh, eftersom samtlige karakterer minus to teens i en kano afgik ved døden, virker det ikke videre sandsynligt. Som Flanagan har udtalt til Entertainment Weekly var det altid meningen, at ’Midnight Mass’ skulle være en miniserie, der fortalte en afgrænset historie.
Au revoir, I stakkels blodtørstige og lidt for snakkesaglige landsbytosser i eksistentiel krise.
’Midnight Mass’ kan ses på Netflix.