Channing Tatum vender tilbage som Magic Mike

Channing Tatum vender tilbage som Magic Mike
Channing Tatum i 'Magic Mike'. (Foto: PR)

Hvem skulle have troet, at en stripperfilm med Channing Tatum skulle få større og større anseelse, som årene går?

Steven Soderberghs ‘Magic Mike’ fra 2012, hvor Tatum spiller en ung mand, der kommer i stripperlære hos Matthew McConaughey, blev allerede ved premieren rost for sin blanding af socialrealisme og, well, flotte nøgne mandekroppe.

Men det er i særdeleshed ‘Magic Mike XXL’, instrueret af Gregory Jacobs, der med tiden af en række kritikere er blevet vurderet til at være et stort værk om det moderne USA, selvom den første modtagelse var præget af skepsis.

Så der er god grund til at glæde sig over, at Channing Tatum nu vender tilbage til glansrollen i ‘Magic Mike’s The Last Dance’. Det afslører skuespilleren i et Instagram-opslag:

Filmen skal skrives af Reid Carolin, mens Soderbergh vender tilbage til instruktørstolen.

Den tredje film om stripper-Mike vil få premiere direkte på HBO Max, på samme måde som Steven Soderberghs seneste film, ‘Let Them All Talk’ og ‘No Sudden Move’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af