Der er lagt op til den helt store finale, når sjette sæson af ‘Peaky Blinders’ blænder over skærmen til sommer.
Netflix har netop frigivet premieredatoen for den ventede sidste sæson, der lander på streamingtjenesten 10. juni.
Sæsonen består af seks afsnit, der i øjeblikket bliver vist i seriens hjemland, England, til stor succes. Åbningsafsnittet satte rekord på BBC med 3.8 millioner seere.
Serieskaber og forfatter Steven Knight har tidligere udtalt om finalesæsonen: »’Peaky’ er tilbage og med et brag. Efter forsinkelser i produktionen grundet corona-pandemien, finder vi nu familien i ekstrem fare. Indsatsen har aldrig været højere. Vi tror på, at dette vil blive den bedste serie af alle, og vi er sikre på, at vores fantastiske fans vil elske det. Selvom tv-serien slutter, vil historien fortsætte i en anden form«.
Steven Knight har siden fortalt, at en film er på tegnebrættet med de samme skuespillere.
Vi kan se frem til et gensyn med Cillian Murphy i hovedrollen som Thomas Shelby. Udover Murphy vender også blandt andre Tom Hardy, Paul Anderson, Finn Cole, Anya Taylor-Joy og Sophie Rundle tilbage.
Se traileren her, hvor Anden Verdenskrig gør sit indtog i serieuniverset.