Aziz Ansari-film stoppet efter klage over Bill Murray

Aziz Ansari-film stoppet efter klage over Bill Murray
Bill Murray. (Foto: Evan Agostini/Getty Images)

En anklage om upassende adfærd rettet mod Bill Murray har ifølge Deadline sat Aziz Ansaris instruktørdebut, Searchlight-filmen ‘Being Mortal’, på pause.

Produktionen af filmen, der var halvvejs igennem optagelserne, blev sat på pause i mandags og i går udsendte Searchlight et brev til alle medvirkende, om at filmen var sat på hold.

En undersøgelse er blevet igangsat af Searchlight, der ifølge Deadline ikke har ønsket at kommentere den igangværende sag.

Det er endnu uvist, hvem der har rettet anklagerne mod Murray og hvad den upassende adfærd består i. Det er også uvist, hvilken rolle Murray vil have i filmen fremadrettet. Deadline skriver, at Ansari ikke er en del af anklagen.

Aziz Ansari både instruerer, skriver og spiller hovedrollen i ‘ Being Mortal’, der er baseret på Atul Gawandes bog af samme navn. På rollelisten ses desuden Seth Rogen og Keke Palmer (‘Nope’).

Filmen var sat til at udkomme i 2023, men det er uvist, hvilke konsekvenser nedlukningen af produktionen vil have for filmens udgivelse.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af