’Shining Girls’: Elisabeth Moss jager seriemorderen, der skar hendes mave op, i utraditionel krimiserie
Har vi ikke set nok krimiserier om kvindemord?
Jo, vil jeg mene. Men Apples nyeste satsning ‘Shining Girls’ med Elisabeth Moss tilfører alligevel den slidte genre nogle nye perspektiver, der gør serien værd at kaste sig over. Først og fremmest ved at handle om traumet som offer for et drabsforsøg frem for spændingen omkring seriemorderens identitet.
Faktisk møder vi allerede i seriens første scene gerningsmanden, og det er dermed ikke en spoiler at fortælle, at det er en mystisk mand spillet af Jamie Bell. En super creepy stalkertype, der rimelig utroværdigt har en evne til at dukke op overalt og stille spørgsmål til efterforskningen, uden at nogen fatter mistanke.
Til gengæld er det forfriskende, at serien ikke er en whodunnit, men en howdunnit. Et spørgsmål, der involverer en metafysisk dimension, som til gengæld ikke skal afsløres her. Men kendskabet til gerningsmanden gør faktisk blot serien endnu mere uhyggelig, fordi man hele tiden frygter, hvad der vil ske hans uvidende omgivelser, når han er på skærmen.
Vores hovedperson er dog Kirby, spillet af Moss, som for flere år siden var udsat for et bestialsk overfald, hvor hun fik skåret maven op. Utroligt nok overlevede hun, men arrene har sat sig ikke blot på maveskindet, men på sjælen, hjernen og hukommelsen. Kirbys virkelighed forandrer sig konstant, og for at klare hverdagen noterer hun basale informationer om sit liv i en notesbog – navnet på sin kat (der pludselig er en hund?), at hun bor sammen med sin mor (Amy Brenneman i en sjov birolle som lokal rocksanger), og hvor hendes skrivebord står.
Før overfaldet var hun ved at arbejde sig op som reporter. Nu – og vi befinder os i midt-90’erne før internettet – er hun arkivarbejder på avisen Chicago Sun-Times, hvor hun går rundt med sin walkman og så ubemærket som muligt finder gamle artikler frem til journalisterne.
En af dem er Dan (Wagner Moura), en lidt klichéfyldt gammeldags graverjournalist med et alkoholproblem og en forsømt skilsmissesøn. Da Dan begynder at undersøge mordet på en ung kvinde, finder han ud af, at politiet har hevet Kirby ind for at afprøve, om det kunne være den samme gerningsmand, som overfaldt hende.
Han rekrutterer Kirby som kilde, men snart fungerer hun som hans medreporter, der bliver voldsomt involveret i opklaringen og jagten på gerningsmanden. Her bliver også astrologen Jin-Sook (Phillipa Soo) en brik i spillet som potentielt offer.
Kirbys mand, kollegaen Marcus, (Chris Chalk), som hun ikke kunne huske, hun havde, er bekymret for sagens indflydelse på Kirbys mentale helbred. Han har ret i, at hun bliver besat af sagen på en usund måde. På den anden side har fortrængning heller ikke været en vellykket metode.
Specielt første del af serien udforsker traumer på en spændende måde, og Moss er som altid fremragende til at formidle den på én gang knækkede og overlevelsesdygtige kvindes vej ud i tovene. Derfor ærgrede jeg mig, da serien i anden halvdel skifter den psykologiske dybde ud med overnaturlige elementer. Men det er nok en smagssag.
Serien, der er skabt af manuskriptforfatter Silka Luisa baseret på romanen ‘The Shining Girls’ af den sydafrikanske forfatter Lauren Beukes, er en slowburn, men intens og drønspændende fra først til sidst.
Jeg er mest interesseret i kvinderne og synes, at Harper får for meget fokus mod slutningen. Men heldigvis svælger den ikke i volden eller lemlæstede kvindekroppe som mange andre serier i genren.
Måske fordi den er skabt af kvinder.
Kort sagt:
Elisabeth Moss rammer endnu engang hovedet på sømmet som traumatiseret mordforsøgsoffer på jagt efter sin gerningsmand i Apples spændende og til dels utraditionelle krimiserie.