Netflix laver rigtig ’Squid Game’-konkurrence – vind 32 millioner kroner

Netflix laver rigtig ’Squid Game’-konkurrence – vind 32 millioner kroner
'Squid Game'. (Foto: Netflix)

Det er nok de færreste, hvis første tanke var ’det må jeg være med i’, da de så Netflix’ megahit ’Squid Game’.

Men hvis man kunne gøre det uden døden som det mest realistiske udfald, lyder det faktisk ret sjovt. Og det er netop, hvad Netflix nu gør, skriver The Wrap.

’Squid Game’, som netop officielt har fået annonceret sin anden sæson, bliver til en rigtig konkurrence, hvor 456 rigtige spillere får lov til at kæmpe om 4,56 millioner dollars. Det svarer cirka til 32 millioner kroner.

I reality-serien vil spillerne konkurrere i en række spil baseret på showet, men der kommer også nye overraskelser. Netflix gør det dog klart, at det værste, der kan ske, er, at man tager tomhændet hjem.

Der castes til konkurrencen på squidgamecasting.com, og kravene er, at man skal kunne tale engelsk, er over 21 år og vil være i stand til at tage op til fire uger ud af kalenderen i første del af 2023 for at være med.

Ansøgningen kræver kun en et minuts video, hvor man beskriver sin plan for spillet, og hvad man ville gøre med præmien, hvis man vandt.

Der bliver tale om en rekordstor realityserie, både på grund af mængden af deltagere og størrelsen på præmien. Netflix regner med at optage serien i starten af 2023, så hvis man overvejer det, skal man nok begynde at planlægge feriedage med sin chef.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af