Se Ana de Armas’ forvandling til Marilyn Monroe i første teaser til ‘Blonde’

Se Ana de Armas’ forvandling til Marilyn Monroe i første teaser til ‘Blonde’
Ana de Armas som Marilyn Monroe i 'Blonde'. (Foto: Netflix)

Endelig er der nyt om Andrew Dominiks stærkt imødesete Marilyn Monroe-film ‘Blonde’, der har Ana de Armas i titelrollen.

Netflix-filmen har været længe undervejs, men nu har vi endelig fået den første teaser til filmen, mens premieredatoen også er annonceret til 23. september.

‘Blonde’ er et fiktionaliseret portræt af Monroes rejse fra en hård barndom til et liv som model, skuespiller og sanger i toppen af Hollywood. I første gåsehudsfremkaldende teaser ser vi, hvad der ligner Monroes indre konflikt, mens hun forbereder sig på at træde ud i rampelyset.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Andrew Dominik, der tidligere har stået bag mesterværket ‘The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford’, har udtalt, at filmen sandsynligvis vil forarge alle med sit portræt af showbiz og sin aldersgrænse på 17 år.

Ana de Armas har tidligere imponeret i film som ‘Knives Out’, ‘Blade Runner 2049’ og ‘No Time to Die’, men med ‘Blonde’ får hun en slagkraftig hovedrolle af den slags, der kan katapultere hende endnu tættere på stjernerne.

På rollelisten ses desuden Bobby Cannavale, Adrien Brody, Julianne Nicholson, Xavier Samuel, Scoot McNairy og Evan Williams.

‘Blonde’ får premiere på Netflix 23. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af