’Den længste nat’: Netflix’ actionserie er god regnvejrsunderholdning

Idéen fejler ikke noget.

En svært bevæbnet gruppe forsøger med vold og magt at trænge ind på et psykiatrisk hospital for kriminelle, hvor de vil have fat i den nyligt anholdte, bestialske seriemorder Simón Lago (Luis Callejo).

 Der er dog lige den aber dabei, at de indsatte og personalet ikke umiddelbart har tænkt sig at overgive sig uden kamp.

Bum, så er scenen sat til en effektiv bejleringsthriller på seks skarpe afsnit. Sådan Netflix, short and sweet og ikke unødigt kompliceret … kunne man have håbet.

Men som det efterhånden er blevet kutyme i år for Netflix-produktioner – især de spanske og latinamerikanske – lænes der endog meget kraftigt ind i svulstigt drama og flere plottwists, end selv en tela novela kan mønstre.

Det kræver fuld skrald, for at den slags bliver rigtig underholdende. Jo mere vanvittigt jo bedre.

Men i den nye spanske Netflix-serie ’Den længste nat’ forfalder man hurtigt til twists and turns, uden at de bliver taget ud på overdrevet, som ’Hvem dræbte Sara?’ og ’Papirhuset’ gjorde med succes.

Vi starter ellers makabert med at se Simón begå nogle af de sidste mord, inden han bliver fanget af myndighederne. Det er lige på grænsen af kliché, da vi efterhånden er blevet stopfodret med udpenslede kvindemord, men serieskabere Victor Sierra og Xosé Morais forlader hurtigt det spor og tilføjer en interessant krølle.

Galningen får nemlig et opkald, før politiet sparker døren ind. Den anonyme stemme i telefonen – som Simón tydeligvis har talt med før – fortæller, at vedkommende har en plan for at få seriemorderen ud. Kort efter tikker et billede ind på Simós telefon.

Det er chefen for det psykiatriske hospital Hugo Rocal (Alberto Ammann fra ’Narcos’), og igennem første sæson (’Den længste nat’ er blevet kaldt en miniserie, men det står hurtigt klart, at der kommer mere) har de to flere verbale tete-a-tetes. Og man skal ikke have set mange thrillerserier eller -film, før man har luret, at Hugos tre børn nok skal komme i fare ad flere omgange.

Selvom meget af fortællingen forløber ganske forudsigeligt, og ‘Den længste nat’ i bund og grund er et skamløst ripoff af John Carpenter klassikeren ’Assault on Precinct 13’, er serien ok underholdning.

Det skyldes især længden i kombination med action.

Det er seks tight afsnit, hvor der er smæk for skillingen fra start til slut. Med en samlet varighed på omkring 4 timer og 20 minutter egner ’Den længste nat’ sig på papiret perfekt til en binge-session.

Der er masser af skuddueller, excentriske fanger og en mystisk karakter, som har sat gang i en masterplan, hvor alle andre bare er brikker i det større billede.

Det er ikke originalt eller nyskabende, men ’Den længste nat’ er en regnvåd eftermiddag værd, hvis man er fan af ’Papirhuset’ og ’Hvem dræbte Sara?’ eller ikke kan finde andet i det uendelige streamingunivers.

---

Kort sagt:
God action og masser af spænding gør Netflix’ nyeste spansktalende serie til et okay bekendtskab uden at have niveauet til at være et must-see.

Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.