’Day Shift’: ’John Wick’-folk viser igen actionvejen med vampyrfilm på Netflix
Glem et øjeblik, at ’Day Shift’ er det nyeste eksempel på en alenlang liste over film, som er dumpet uden ceremoni af Netflix på deres efterhånden notoriske losseplads for genrefilm uden en fremtid.
Og ret i stedet fokus på filmstudiet, som har produceret J.J. Perrys vampyrvoldsorgie, 87Eleven Entertainment.
Folkene bag studiet er nemlig ingen ringere end David Leitch (aktuel med ’Bullet Train’) og Chad Stahelski, duoen bedst kendt for ’John Wick’-trilogien samt ’Atomic Blonde’. Debutinstruktøren J.J. Perry er da heller ikke en hvilken som helst gut fra gaden, men stuntperson for Baba Yaga i egen imposante person, Keanu Reeves.
Den dna mærker man fra første scene, hvor vampyrjægeren Bud (Jamie Foxx) under dække af at være pool-dreng går til angreb på husets lyssky beboer – en sød gammel dame med en tørst efter blod – med shotgun og træpæle.
Perry koordinerer slagets gang med imponerende kundskaber, mens de to kamphaner pulveriserer L.A.-forstadshuset. En hypermobil stuntperson spiller vampyren, som kribler og kravler rundt om Bud, hvor kampen går fra soveværelset til den hyggelige dagligstue, uden at kameraet nogensinde mister overblikket, eller tempoet tager et dyk. Og der er plads til finurlige genrespecifikke tricks, som da actionen filmes igennem et spejl, hvor man kun kan se refleksionen af vampyrens blomstrede nattøj, der febrilsk har sat sig overskrævs på Buds ryg.
Mere af den type af leg med genren havde været velkommen. De fleste af kampene udspiller sig imod ganske normale, svagelige vampyrer, der lægger sig fladt ned efter en omgang varmt bly til brystkassen.
Man savner flere ekstraordinære billeder, som blodsprinklerne fra ’Blade’. Scenarierne er alle imponerende udført med en til tider svimlende mængde af stuntfolk på skærmen ad gangen, men har man set ’John Wick’, ’Atomic Blonde’ eller ’Nobody’, er der ikke meget nyt under solen.
’Nobody’ viste dog, at selv de bedste actionsekvenser ikke kan redde en film fra et rædderligt, voldsforherligende manuskript. ’Day Shift’ går en langt mere habil balancegang.
Om end han har set bedre dage i ’Miami Vice’ og ’Django: Unchained’, begår Jamie Foxx sig hæderligt som vampyrjægeren Bud, der bare prøver at få penge til sin datters skole og bøjler. Han er ingen Wesley Snipes (men så igen, hvem er?), men han har en smittende kemi med sin befippede, påtvungne makker Seth, spillet af den bedste Franco-bror, Dave.
Som da papirnusseren tisser i bukserne efter deres første sammenstød med vampyrer, og Bud pædagogisk må forsikre ham om, at det kan ske for selv de bedste. Bare ikke ham, naturligvis.
Og Franco er langt fra filmens eneste gode komiske påfund.
Vampyrernes leder er en blodsugende ejendomsmægler, som opkøber land i The Valley for at gentrificere området til de levende døde. Underklassen af vampyrer, kaldet Juvies, hænger ud på en afdanket bowlingbane og er iklædt varsity-jakker. Og sammen med vampyrdræberen Big John Elliot (Snoop Dogg i fuld hopla) arbejder Bud for en fagforening, der gør en dyd ud af reglementer, reguleringer og medlemsgebyrer.
Ligesom den originale ’John Wick’ med sin underverden af fordækte lejemordere er handlingsforløbet bygget på fundamentet af et underholdende, pudsigt univers og et persongalleri, der sagtens kunne bringes videre til en større franchise.
Forhåbentlig er det ikke det sidste, vi har set til Foxx’ joviale vampyrdræber.
Kort sagt:
Folkene bag ’John Wick’ viser endnu en gang, hvordan en god actionfilm skal skrues sammen. Denne gang med den ekstra finte, at fjenden er de levende døde. ’Day Shift’ mangler bidet fra den originale ’Blade’, men mindre kan også gøre det.