‘Nobody’: Bob Odenkirks blodrus er ærgerlig voldsforherligelse
En sen aften går en gruppe unge mænd om bord på en bus. De er stærkt berusede og udviser meget truende adfærd. Efter at have skræmt en anden passager væk omringer de en ung kvinde, men inden de når at antaste hende, griber en på overfladen helt almindelig mand ind.
»I’m going to fuck you up«, forsikrer han dem ufravendt, og man fornemmer, at det langtfra er en tom trussel, men simpelthen en nøgtern konstatering. For engang var Hutch Mansell, der ganske rigtigt viser sig at være en ulv i fåreklæder, den enmandshær, FBI og andre bureauer ringede til, når der skulle ryddes grundigt op – uden overlevende.
Bob Odenkirk fra ’Breaking Bad’/’Better Call Saul’ var 56 år gammel under indspilningen af ‘Nobody’, hvor han går den ti år ældre Liam Neeson i bedene som midaldrende actionstjerne, og han er troværdig i kampscenerne, hvoraf navnlig det resulterende voldsorgie i bussen skiller sig ud.
Allerede før de ubehagelige potentielle gerningsmænd overhovedet når at begå en forbrydelse, tager Hutch gladeligt sine særlige evner i brug igen. Det står klart, at Odenkirks forsmåede og hidtil apatiske familiefar nyder det alt, alt for meget endelig at kunne få afløb for sine frustrationer. Og derfor er det egentlig lidt problematisk, at publikum øjensynligt forventes at heppe på ham.
En af de omkomnes far er den russiske mafioso-psykopat Yulian, og efter Hutch og hans egen far (Christopher Lloyd) kommer på dennes dødsliste, bliver der ellers aflivet håndlangere på stribe. Ilya Naishullers (‘Hardcore’) idérige instruktion under blodsudgydelserne er ikke så ekvilibristisk som eksempelvis Gareth Evans i ’The Raid’-filmene, men generelt ligger der stor visuel opfindsomhed bag hans og Pawel Pogorzelskis (‘Hereditary’, ‘Midsommar’) fornemt komponerede billedside.
De tidlige scener i ‘Nobody’, hvor en sammenbidt Hutch stiltiende udstår en række dybt monotone hverdagsrutiner, har en kant, man i dén grad godt kunne efterlyse i resten af filmen. Hans maskulinitet og selvtillid led tydeligvis et stort knæk, da han lagde sin metier bag sig, og han har længtes tilbage til storhedstiden, hvor han stadig havde sex med sin kone (Connie Nielsen) og myrdede løs på jobbet.
Derek Kolstad, der skrev de tre film om John Wick, prioriterer desværre ikke at udforske hovedkarakterens syge måde at få stillet sine behov for adspredelse og selvbekræftelse nærmere.
De lovende takter afløses af tom voldsforherligelse i en krydsning mellem metervarer som ‘RED’ og ‘The Equalizer’, der vil skuffe dem, der måtte have gjort sig forhåbninger om et skævt møde mellem nyklassikere som ‘Fight Club’ og ‘A History of Violence’, der begge havde noget på hjertet om beslægtede emner.
Kort sagt:
Bob Odenkirks anonyme nul skruer bissen på som blodtørstig dræbermaskine i actiondramaet ‘Nobody’, der ikke lever op til sit potentiale.