Martin McDonagh fik et stort gennembrud med debutfilmen ‘In Bruges’, der modtog en Oscar-nominering for sit skarpe, velsmurte manuskript.
Siden er han blevet en efterspurgt herre i Hollywood, hvor han blandt andet har stået bag ‘Seven Psychopats’ og Oscar-vinderen ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri‘.
Nu er han endelig aktuel igen med den stærkt imødesete ‘The Banshees of Inisherin’ – en selverklæret »break up-fortælling« om to venner, der udspiller sig i Irland anno 1923 med den irske borgerkrig som bagtæppe.
Colin Farrell og Brendan Gleeson indtager hovedrollerne som henholdsvis den godmodige Pádraic og den surmulende Colms, der pludselig en dag vender ryggen til Pádraic med ordene: »Jeg kan bare ikke lide dig længere«.
Med tanke på McDonaghs Oscar-historik er filmen allerede nu et varmt samtaleemne til årets forestående prissæson.
På rollelisten ses desuden Barry Keoghan og Kerry Condon. Den danske klipper Mikkel E.G. Nielsen, der vandt en for ‘Sound of Metal’, har klippet filmen.
‘The Banshees of Inisherin’ får verdenspremiere på filmfestivalen i Venedig. Der er dansk premiere 26. januar 2023.