Den første film i serien om Enola Holmes blev en af de mest populære film på Netflix, da den havde premiere i 2020. Så selvfølgelig vender Millie Bobby Brown tilbage i rollen som Sherlock Holmes’ lillesøster.
Første trailer til anden installation i franchisen er netop landet, og den viser et mørkere, mere dystert univers, når Enola skal på opklaringsarbejde – denne gang med assistance fra sin storebror (Henry Cavill).
Filmen byder på en perlerække af fremragende britiske skuespillere fra Helena Bonham Carter til David Thewlis.
Det er endnu en gang ‘Fleabag’-instruktøren Harry Bradbeer, der instruerer løjerne efter manuskript af Jack Thorne.
Den første ‘Enola Holmes’-film blev ifølge Netflix’ tal set af 76 millioner husstande i løbet af sine første fire uger. Anmelderne var dog ikke helt lige så begejstret for filmen. Her på sitet uddelte vi tre stjerner.
‘Enola Holmes 2’ får premiere på Netflix 4. november.