Netflix kaster sig over en af de helt centrale litterære klassikere med den stort anlagte krigsfilm ‘All Quiet on the Western Front’, der udkommer på platformen senere på måneden.
Filmen er baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn, der også fik en Oscar-vindende filmatisering i 1930. Historien følger den barske virkelighed i de tyske skyttegrave under Første Verdenskrig set gennem øjnene af den unge, idealistiske soldat Paul (Felix Kammerer).
Den første trailer til filmen er netop udkommet, og den giver en forsmag på rædslerne, der venter de tyske soldater, som håbefuldt lader sig værge for at tjene fædrelandet. Kun for at indse krigens barske alvor.
Castet består af tyske skuespillere, heriblandt Daniel Brühl, Sebastian Hülk, Albrecht Schuch og Anton von Lucke.
Filmen instrueres af Edward Berger, der blandt andet har været episodeinstruktør på første sæson ‘The Terror’ og ‘Patrick Melrose‘.
‘All Quiet on the Western Front’ havde premiere på Toronto Film Festival, hvor den fik stærke anmeldelser. Filmen er også udtaget som Tysklands officielle Oscar-kandidat.
Filmen får premiere på Netflix 28. oktober.