Det vakte opsigt, da James Corden i sidste uge blev bandlyst fra den famøse newyorker-restaurant Balthazar af dens ejer Keith McNally, der delte sagen på Instagram. Eftersigende på grund af en sammensmeltning sat i gang af en omelet, der for alt i verden ikke måtte indeholde æggehvide.
Efterfølgende undskyldte talkshowværten og blev atter budt velkommen på Balthazar. Men sagen sluttede ikke der, da Corden udtalte til The New York Times, at hele sagen var »latterlig«. Hvilket igen fik McNally til at skrive om sagen på Instagram, hvor han var i tvivl om kendissen overhovedet mente det, da han sagde undskyld.
Mandag aften adresserede Corden så endelig selv sagen i sit program The Late Late Show.
»Som nogle af jer måske har set, var der historier sidste uge, om mig der blev bandlyst fra en restaurant« lød det fra værten.
Herefter fortalte Corden, at han havde overvejet at reagere gennem sine egne sociale medier med det samme, men i stedet havde holdt fast i en »britisk attitude«. »Ting vil blive skrevet om mig, keep calm and carry on. Klag aldrig, forklar aldrig, er i den grad mit motto« lød det fra værten.
I følge James Corden var det dog et råd fra hans far, der fik ham til at forklare sagen i aftenens program:
»Men som min far påpegede i lørdags, der sagde han, ‘Nuvel sønnike, du klagede jo, så du bliver måske nødt til at forklare. Hør her, når du laver en fejl, må du tage ansvar« fortalte Corden, at faren havde sagt.
Her forklarede han efterfølgende, at han elskede at komme på Balthazar, men at han var kommet til at overreagere i bekymring for sin kone, der lider af alvorlige fødevareallergier.
»Da hendes måltid kom forkert til bordet tredje gang, lavede jeg, i situationens hede, en sarkastisk og ubehøvlet kommentar om selv at tilberede den. Og det er en kommentar, jeg fortryder dybt« lød det fra værten.