‘Star Wars’-serie med Jude Law på vej fra Oscar-vindende ‘Everything Everywhere All At Once’-instruktører

‘Star Wars’-serie med Jude Law på vej fra Oscar-vindende ‘Everything Everywhere All At Once’-instruktører
'Everything Everywhere All at Once'-instruktører Daniel Kwan og Daniel Scheinert kaste (nogle af) deres Oscars i luften. (Foto: Jeff Kravitz/FilmMagic)

Ved årets Oscar-uddeling var instruktørduoen The Daniels, bestående af Daniel Scheinert og Daniel Kwan, den store sensation med syv statuetter til filmen ‘Everything Everywhere All At Once’.

Men næste stop efter den eksperimenterende blockbuster bliver ‘Star Wars’-galaksen og den helt store franchise-scene. I hvert fald kortvarigt.

I følge The Hollywood Reporter har The Daniels været en del af arbejdet på ‘Star Wars’-spinoff-serien ‘Skeleton Crew’, som de er bekræftet at skulle have instrueret i hvert fald ét afsnit af. Hvorvidt de har instrueret flere, vides ikke.

‘Skeleton Crew’ handler eftersigende om en gruppe børn, der er faret vild i Star Wars-galaksen og forsøger at finde hjem. Den eneste skuespiller, der er bekræftet i castet er dog ingen mindre end Jude Law.

‘The Mandalorian’-skaberne Jon Favreau og Dave Filoni er med som executive producere, og serien er skabt af Jon Watts (‘Spiderman: No way Home’) og Christopher Ford for Disney+, hvor den får premiere.

Indie-instruktørerne der før ‘Everything Everywhere All At Once’ stod bag ‘Swiss Army Man’, en komedie på en øde ø med Paul Dano og Daniel Radcliffes pruttende lig som eneste medvirkende, takkede tidligere nej til at instruere Marvel-serien ‘Loki’ for at arbejde på ‘EEAAO’.

Tilbage i august skrev instruktørerne ligeledes kontrakt med Universal på fem filmproduktioner. Derfor er der også grund til at tro, at de ikke nødvendigvis går all in på Disneys franchiseunivers indtil videre.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af