Årets Oscar-triumfator: Sådan vandt en film med buttplug-jokes og pølsefingre verdens største filmpris

’Everything Everywhere All at Once’ vandt syv Oscars i nat, heriblandt for Bedste film. Hvordan i alverden gik det til, at prissæsonens mest bizarre film overhalede alt og alle indenom?
Årets Oscar-triumfator: Sådan vandt en film med buttplug-jokes og pølsefingre verdens største filmpris
'Everything Everywhere All at Once'. (Foto: A24)

Den var aftenens store favorit – og levede op til favoritværdigheden.

’Everything Everywhere All at Once’ vandt i nat Oscar’en for bedste film plus hele seks andre priser.

I ugerne op til showet vandt Daniel Scheinert og Daniel Kwans film så mange af de priser, der indikerer Oscar-momentum, at det var svært at forestille sig, at den ikke ville blive aftenens store triumfator. Og mens man vænnede sig så til tanken, kunne man hurtigt glemme, hvor vild sejren egentlig er, når man lige hæver blikket og ser det lidt udefra.

I The Daniels’ film spiller Michelle Yeoh en midaldrende kinesisk immigrant i USA, der på et skattekontor sendes ud i en række parallelle universer, hvor hun blandt andet er hemmelig agent.

Det er en vild og vanvittig film. Der er mennesker med slaskede dinglende pølsefingre, en superskurk, som har anbragt hele verden oven på en bagel, en kok med en vaskebjørn under kokkehuen, en buttplug-formet pokal, der anbragt i måsen er adgangsbillet til et nyt univers, og to sten, der har en dyb samtale i en ørken.

Lyder det som en film af den type, der normalt fejrer Oscar-sejre?

Ikke just. Så hvordan kunne det ske?

Det er der i hvert fald syv grunde til.

1. Et imponerende billetsalg

Biograferne, især i USA, har kæmpet for at trække folk tilbage efter corona. Det er primært lykkedes for blockbusterfilm som ’Top Gun: Maverick’ og ’Avatar: The Way of Water’, mens mange prestigefilm er floppet, fra ’The Fabelmans’ til ’She Said’.

Derfor spærrer Hollywood også øjnene op, når en kunstnerisk ambitiøs film på et beskedent budget bliver et veritabelt box office-hit.

’Everything Everywhere All at Once’ har indspillet for 106 millioner dollars på verdensplan, heriblandt 73 millioner dollars på hjemmemarkedet USA på et budget på blot 25 millioner dollars. Det har gjort filmen til det anerkendte selskab A24’s største succes.

‘Everything Everywhere All at Once’. (Foto: A24)

Man kan godt vinde Oscars trods et beskedent billetsalg, men der er ingen tvivl om, at det hjælper, hvis filmen er en økonomisk succes. Det er sjældent godt at træde ind i awards race med et tabernarrativ klæbende til sig – som med Spielbergs ’The Fabelmans’ i år, hvis største akilleshæl i Oscar-sammenhæng netop var et skuffende billetsalg.

Billetsalget har på alle måder trukket ’EEAAO’ ud af kassen for obskure nichefilm – når publikum har omfavnet den som mainstream, hjælper det Oscar-akademiet til at gøre det samme.

Og som vi også så med Bedste Film-nomineringerne til ’Top Gun’ og ’Avatar: The Way of Water’, er der en stor lyst til at hylde de biograffrelsende film netop i denne post-corona-tid.

2. Et desperat ønske om originalitet

Billetsuccessen bliver desto mere imponerende i Hollywoods øjne med tanke på det faktum, at ’Everything Everywhere All at Once’ er en original film uden tilknytning til en større franchise.

Den slags originale film lavet på et mellembudget har Hollywood ellers næsten givet op på i disse år, hvor filmbyen ikke mindst kæmper med, hvordan man laver ikke-franchise-film, som folk gider se i biografen frem for blot at vente på streamingpremieren.

The Daniels’ galmandsværk anviser en ny vej for kunstnerisk ambitiøse film med bred appel. Det er uomtvisteligt en film, man skal se i biografen, både fordi det er en hæsblæsende affære fuld af action og gang i den, og fordi dens forrykte jokes og overraskelser lever og ånder særligt godt gennem fællesskabets sus.

Det er en formel, mange sandsynligvis vil forsøge at efterligne de kommende år – som oftest dog nok med den erkendelse, at det ikke er så let.

3. Hjertet med

Mens nogle akademimedlemmer helt sikkert har fået kaffen galt i halsen over filmens galsindige afstikkere med Ratatouille-referencer og talende sten, er mange af dem formentlig alligevel blevet revet med, fordi filmen faktisk har noget på hjerte.

Under vanviddet gemmer sig en elementært gribende historie om en kvinde, der skal lære at sætte pris på sin ægtemand, datter og det liv, hun har, frem for de liv, hun måske kunne have haft.

Udenom alle excentriciteterne skal En Oscar-vinder kunne gå i hjertet på den ene eller anden måde, og det gør ‘Everything Everywhere All at Once’.

4. Fascinerende skuespilfortællinger

Når en film skal stå så stærkt i Oscar-kapløbet, som ‘’Everything Everywhere All at Once’ har gjort med hele 11 nomineringer, kræver det, at den har støtte fra meget forskellige dele af akademiet.

Særligt er det vigtigt at have opbakning fra skuespillerne, den største gruppering i akademiet. Og det har ’Everything Everywhere All at Once’ haft. Selvfølgelig først og fremmest fordi filmen er båret af et ensemble af stærke præstationer fra Michelle Yeoh, Jamie Lee Curtis, Stephanie Hsu og Ke Huy Quan, der alle blev nomineret.

Ke Huy Quan i ‘Everything Everywhere All at Once’. (Foto: UIP)

Men også fordi flere af disse skuespillere har nogle unikke fortællinger knyttet til sig, som har garanteret masser af opmærksomhed og velvilje igennem Oscar-sæsonen.

Det gælder især Michelle Yeoh, en dybt respekteret veteranskuespiller, som i årevis har haft svært ved at få gode roller i Hollywood, som med denne film pludselig har opdaget, hvor meget de egentlig elsker hende. Og så Ke Huy Quan, der huskes som barneskuespiller i ’Indiana Jones og templets forbandelse’ og ’Goonierne’, men siden ikke har fået et ben til jorden i Hollywood – indtil nu.

Den slags narrativer er umulige at stå for.

5. Diversitet

I forlængelse af disse skuespillernarrativer spiller det selvfølgelig også en rolle, at filmen fortæller om en underbelyst amerikansk minoritet, nemlig kinesiske immigranter.

Uden at proppe et mangfoldighedsbudskab ned i halsen på publikum bærer filmen et meget autentisk og ærligt budskab om immigrantkultur og kulturkløfter fra en vinkel, vi sjældent ser i Hollywood.

Og den sætter altså velkomment fokus på amerikansk-asiatiske skuespillere, som har fået mindre opmærksomhed i de seneste års debat i kølvandet på #OscarsSoWhite, og som skriver deres helt egen historie på baggrund af Hollywoods dystre fortid med asiatiske stereotyper,

6. Zeitgeisty bagmænd

Makkerparret bag filmen, Daniel Kwan og Daniel Scheinert, befinder sig et perfekt sted i karrieren, hvor de allerede inden ’Everything Everywhere’ havde etableret sig som spændende nye amerikanske filmstemmer med den ligeledes bizarre og poetiske ’Swiss Army Man’ (den med Daniel Radcliffe som pruttende lig).

Det kan virke beroligende på akademiet, at ’Everything Everywhere’ ikke bare er et lucky punch. Samtidig er The Daniels stadig unge og fremadstormende talenter, som mange nu gerne vil arbejde med. De er med andre ord det hotteste shit i filmbyen lige nu.

Producer Jonathan Wang og instruktørerne Daniel Kwan og Daniel Scheinert blev nattens store Oscar-vindere med ‘Everywhing Everywhere all At Once’. (Foto: Arturo Holmes/Getty Images)

Derudover er det zeitgeist-selskabet A24, der står bag ’Everything Everywhere’. De er kendt for at lave film med nerve, originalitet og evne til at få et ungt publikum i tale (fra ’Moonlight’ til ’Ex Machina’ og ’Midsommar’) og har således filmbranchens respekt, hvilket heller ikke er helt skidt, når der skal stemmes om Oscar-vindere.

7. Et forandret Oscar-akademi

Endelig er der ingen tvivl om, at vi ser en anden type film modtage Oscar-kærlighed end tidligere. Akademiet er under stor forandring i forhold til de cirka 5000 Hollywood-insidere, der i 90’erne gav Bedste Film-prisen til tårepersere som ’Forrest Gump’ og ’The English Patient’.

I dag består akademiet af cirka 9000 stemmeberettigede medlemmer, og sammensætningen er blevet yngre, mere mangfoldig og mere international. Den forandring var stærkt medvirkende til, at ’Parasite’ kunne vinde hovedprisen i 2019, og at vi nu nærmest hvert år ser, at ikke-amerikanske film indlemmes i Bedste Film-feltet (i år både ’All Quiet on the Western Front’ og ’Triangle of Sadness).

Den udvikling har helt sikkert også banet vejen for, at en film med buttplug-jokes kan vinde branchens største pris.

‘Everything Everywhere All at Once’ kan ses på Viaplay, Blockbuster m.fl.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af