1. Ke Huy Quans rørende takketale
Ke Huy Quan var aftenens mest sikre vinder for sin birolle i ’Everything Everywhere All at Once’, men det gjorde ikke hans tale mindre fantastisk.
Den tidligere barnestjerne fra ’Goonierne’ og ’Indiana Jones’, som efter årtier nu har fået sit helt store comeback, leverede den perfekte blanding af ekstatisk begejstring og smukke, ikke alt for ramblende ord, der udgør et ægte Oscar-moment. I tårer fortalte han om, hvordan han kom til USA som flygtning, og hvordan han er inkarnationen af den amerikanske drøm. Særlig tak sendte han til sin mor, der har ofret så meget for ham.
Et stort øjeblik, og man forstår godt, at heller ikke presenter Ariana DeBose kunne holde tårerne tilbage.
2. Jamie Lee Curtis’ grådkvalte tak
Lige efter Ke Huy Quan holdt veteranen Jamie Lee Curtis en ligeledes stærkt bevæget og bevægende tale, efter hun vandt karrierens første Oscar for sin birolle i ’Everything Everywhere All at Once’.
Hun sørgede for at takke alle dem, der også vandt Oscar’en sammen med hende, og så sendte skuespilleren, der har kaldt sig selv den første nepo baby, en særlig tak til skuespillerforældrene Tony Curtis og Janet Leigh, som begge nåede at blive nomineret til, men aldrig vandt, en Oscar.
3. ’Naatu Naatu’
Indien havde helt idiotisk ikke indstillet fænomenet ’RRR’ som deres Oscar-kandidat i Bedste Internationale Film, så filmen måtte nøjes med en nominering for breakout-sangen ’Naatu Naatu’, som velfortjent også vandt prisen over Rihanna, Lady Gaga og David Byrne.
Og så fik vi en totalt uimodståelig opførsel af sangen og den dertilhørende dans, som er blevet et kæmpehit på sociale medier, komplet med vilde benspring og selesvingende rytmer.
Det var aftenens musikøjeblik, sorry, Rihanna.
4. Jimmy Kimmels åbning
Jimmy Kimmel åbnede showet med en monolog, der måske ikke vil gå over i historiebøgerne og ikke for alvor trådte nogen over tæerne.
Men han fik velfortjente grin med på vejen, og da han kom ind på sidste års Will Smith-skandale, gjorde han det elegant uden at nævne Smith eller Chris Rock ved navn. I stedet jokede han med den manglende reaktion i salen umiddelbart efter hændelsen, både hos Oscar-akademiet og blandt publikum.
Kimmel kom også med en lille reference til Tom Cruise og Scientology (»L. Ron Hubba Hubba«), til Hollywood-stjernernes mere og mere udbredte brug af Ozempic til vægttab og til Damien Chazelles ’Babylon’s box office-flop, men ellers var der primært kærlighed i luften.
Og så sluttede han med at vise, at hvis man gik over tid i sine taler, ville man blive danset ud af ‘Naatu Naatu’-danserne fra ‘RRR’.
5. Navalnys hustru på scenen
Danske ’A House Made of Splinters’ tabte til ‘Navalny’ om oppositionspolitikeren af same navn, der sidder i isolationsfængsel i Rusland. Politikeren, der i filmen konfronterer de af Putins håndlangere, som forsøgte at myrde ham, fik selvfølgelig en særlig hyldest i filmfolkenes takketale, men særligt stærkt var det, da Navalnys hustru Yulia indtog scenen og indgød håb om, at Alexei en dag vil komme ud og være med til at forandre Rusland.
Et budskab om håb i en tid, hvor Putins Rusland kører ufortrødent på i deres krig mod Ukraine.
6. Fuldendelsen af Brendan Frasers comeback
Det var årets helt store comebackhistorie – 90’er-actionstjernen Brendan Frasers tilbagevenden til den store scene med en dybt bevægende transformation til 200 kilo tung engelsklærer i Darren Aronofskys ’The Whale’.
På forhånd var der stor spænding, om prisen for bedste mandlige hovedrolle ville fuldende den fortælling, eller om unge Austin Butler ville overhale ham inden om for en anden forvandling, nemlig til Elvis i Baz Luhrmanns film.
Men Fraser tog altså prisen og holdt en fin og berørt tale, hvor han talte om sin rejse.
7. The Daniels’ energiske takketaler
’Everything Everywhere’-duoen Daniel Kwan og Daniel Scheinert – også kendt som The Daniels – var på scenen flere gange, både for at modtage prisen for Bedste Manuskript, Bedste Instruktion og Bedste Film.
Ved manuskriptprisen brugte Scheinert for eksempel sin taletid til at takke alle de lærere, der har uddannet ham gennem hans opvækst. Og ved instruktionsprisen gik hyldesten til alle verdens mødre. Daniel Kwan var befriende ærlig ved både at tale om sine selvværdsproblemer og sit imposter syndrome.
Trods de gentagne besøg blev man heldigvis aldrig træt af deres energiske, speedsnakkende og overall elskværdige stil. Man forstår godt, at den amerikanske filmbranche elsker dem, både for deres vanvittigt originale film (de debuterede med den ligeledes outrerede ’Swiss Army Man’ i 2016) og deres charmerende væremåde.
8. Michelle Yeoh tog stikket hjem
Cate Blanchett eller Michelle Yeoh? Det var et af de store spørgsmål forud for årets Oscar-uddeling, men i sidste ende var ’Everything Everywhere All at Once’ den helt store sejrherre, der vandt tre ud af fire skuespilpriser, og også Yeoh fik altså karrierens første Oscar-statuette.
Den 60-årige kinesisk-malaysiske stjerne kvitterede med en fin og præcis tale, hvor hun blandt andet kom ind på, at man aldrig skal give op, heller ikke selvom man er nået en vis alder.
9. Lady Gaga i afskrællet semi-overraskelse
Lady Gaga spiller ikke, lød det i ugerne op til Oscar-showet, hvor hun var nomineret for bedste sang for ’Hold My Hand’ til ’Top Gun: Maverick’.
Men … det gjorde hun. Det var en inderlig og intim Gaga, der havde smidt gallakjolen for siddende i t-shirt pludselig at tone frem på scenen efter uddelingen af prisen for bedste animationskortfilm.
Det var en først afskrællet sårbar performance, der langsomt tog fart, og det kan godt være, ’Hold My Hand’ ikke vandt prisen, men hun fyrede den af. Og ja … stemmen fejler jo i hvert fald ikke noget.
Optrædenen sluttede med en hyldest til den originale ’Top Gun’-instruktør Tony Scott.
10. Fødselsdagssang fra scenen
Årets Oscar-show var en stor irsk forestilling. Ud over ’The Banshees of Inisherin’ med ni nomineringer vandt den sorthumoristiske’An Irish Goodbye’ prisen for bedste liveaction-kortfilm, og filmskaberne udnyttede deres taletid på bedst mulig vis ved at få hele salen til at synge med på en fødselsdagssang for skuespilleren James Martin, der har Down’s Syndrom.
Landsmanden Colin Farrell sang for i 20 sekunder, som Martin nok aldrig vil glemme.