Instruktørlegenden Steven Spielberg har stået bag kameraet på flere store film end de fleste, men i hans første late night talkshow-interview (ifølge Deadline) fremhæver han én af sin tidligere film som »perfekt«.
Den erfarne filmmand åbnede op over for Stephen Colbert forud for den kommende Oscar-uddeling, hvor Spielbergs semi-selvbiografiske ’The Fabelmans’ er nomineret til syv priser inklusiv bedste film og bedste instruktør.
Filmen er løst baseret på instruktørens egen ungdom og tidlige tid som filmskaber.
I den anledning spurgte Colbert om instruktøren bag alt fra ‘Jaws’ til ‘West Side Story’ genser sine tidlige værker, og hvilke råd han ville give sit yngre jeg om at lave film.
Til det siger Spielberg, at han faktisk ikke rigtigt genser sine film, men for hans børns skyld, lader han dem ikke se ’E.T.’ alene.
Og da han så havde set filmen sammen med dem, vurderede han at den er »ret perfekt«.
Da sci-fi-familiefilmen landede i 1982, blev det den bedst tjenende film nogensinde, og den vandt fire Oscar-statuetter ud af ni nomineringer.