Florence Pugh var mildest talt begejstret for at arbejde sammen med Christopher Nolan på deres kommende film ‘Oppenheimer’.
Det fortæller hun i et interview med BBC Radio 1.
»At arbejde med Christopher Nolan var muligvis en af de mest medrivende oplevelser, til dels fordi han arbejder med profesionelle. Han er professionel«, sagde Pugh om optagelserne til filmen om manden bag atombomben, J. Robert Oppenheimer, og fortsatte:
»Hans dedikation til filmhåndværket og den gammeldags måde at lave film på er bare magisk at se«.
Skuespilleren, der er kendt for blandt andet ‘Midsommar’, ‘Little Women’ og (dramaet bag) ‘Don’t Worry Darling’ og har arbejdet sammen med stærke instruktører som Ari Aster, Greta Gerwig, Sebastian Lelio og Park Chan-wook, forklarede om ‘Oppenheimer’-optagelserne:
»Bare at se hver eneste person i crewet på de optagelser arbejde så hårdt for ham for at få hans anerkendelse, og ikke på en mærkelig måde, men alle ved, hvem de arbejder for, og alle er stolte af at være der. Alle har så meget stolthed i deres eget arbejde, og det betyder, at alle hele tiden prøver at være bedre den næste dag. Og jeg har aldrig oplevet den følelse under filmoptagelser før«.
Pugh kalder Nolan »en mester« og forklarer, hvor spændende det var for skuespillerne at lave filmen:
»Alle vil gerne være sådan: ‘Jeg er god. Lad mig vise dig, hvor god jeg er’. Selv os, du ved, vi var der allesammen hver dag. Vi sad ikke ned. Det er en anden ting, man sidder ikke rigtigt ned, man står bare og venter på, hvad du kan gøre. Det er meget spændende«.
‘Oppenheimer’ kan ses i biografen fra den 20. juli.