Timothée Chalamet har siden 2020 været tilknyttet Bob Dylan biopic’en ‘A Complete Uknown’, hvor han skal spille den Nobel-belønnede amerikanske nationalskjald.
Filmen følger Dylan, da han kom til New York som kun 19-årig og hurtigt blev en musikalsk sensation. Projektet har været undervejs længe, men blev lagt på hylden under corona, hvorefter den blev sat i gang igen.
I følge den unge stjerne har forberedelserne således også stået på længe, og Chalamet arbejder for tiden med en stemmepædagog hver eneste dag for at tilegne sig Dylans karakteristiske røst. Det fortæller han Vogue i et nyt interview.
I interviewet fortæller Chalamet dog, at han har principielt har forberedt sig til at synge, siden han gik i high school og spillede med i ‘Cabaret’.
»Jeg kan ikke forvente, at nogen udenfor New York Citys offentlige skolesystem ved det her, men der er en produktion af ‘Cabaret’ på LaGuardia, årgang 2014, som man kan se på YouTube«, fortæller Chalamet.
»Jeg kan huske, at kritikeren Ben Brantley fra The New York Times sagde rigtig søde ting om det, så det kommer jeg til at understrege«, fortsætter han.
Men det Timothée Chalamet siger mellem linjerne er jo faktisk, at hans high school-flirt med rap, har det med at hjemsøge ham, efter han er blevet en stor stjerne. I et interview med Graham Norton fra 2019 blev skuespilleren drillet med en anekdote fra selvsamme skoletid, hvor Chalamet opfører en rap om statistik under personaet Lil Timmy Tim, der efterfølgende gik viralt.
På den musikalske front har skuespilleren også vakt opsigt, da han i Saturday Night Live parodierede Soundcloud-rappere sammen med Pete Davidson, og Chalamets fans vil muligvis også have set et klip fra et fransk talkshow, hvor han synger Kid Cudi.
@timhalchal sad people – kid cudi 🎶 #fyp #foryou #timothée #timotheechalamet #kidcudi ♬ original sound – K.
Chalamet har ikke kun den musikalske rolle som Dylan foran sig, men også hovedrollen som Willy Wonka i den kommende ‘Charlie og Chokoladefabrikken’-musical ‘Wonka’.
I ‘A Complete Unknown’ skal Chalamet spille over for Elle Fanning, som han også spillede over for i Woody Allens udskældte ‘A Rainy Day in New York’. starter optagelser i august 2023.