Har du det ligesom Wes Anderson? Gider du heller ikke se flere videoer, hvor folk efterligner instruktørens stil?
Så lad det her være den sidste af slagsen, du ser. For godt nok er det væltet frem med AI-genererede trailere til Wes Anderson-versioner storfilm som ‘Jurrasic Park’ og ‘Ringenes Herre’, men nu er trenden også nået et dansk filmklenodie.
Her får vi svar på spørgsmålet: Hvordan ville det se ud, hvis Wes Anderson instruerede en Olsen Banden-film? Pastelfarvet og meget lidt som Erik Ballings originale, men ikke desto mindre underholdende!
Bill Murray går Ove Sprogøe i bedene som Egon Olsen, Adam Driver overtager Benny fra Morten Grunwald og afdøde Robbie Coltrane har Poul Bundgaards rolle som Keld. Og du har ikke set sønnike Børge, før du har set ham i form af Timothée Chalamet med sygekassebriller.
Derudover er det værd at se videoen udelukkende for den amerikanske voice-overs version af filmseriens hæderkronede bandeord – »porridge heads and social democrats«.
Videoen er skabt af Rene Sørensen hos USE Agency.