En Wes Anderson-film på speed.
Det var min første tanke, da traileren til den kommende ‘Asteroid City’ landede.
Den 11. i rækken af den amerikanske instruktørs spillefilm, der har været elskede og hadede, men ikke mindst ekstremt genkendelige siden han omkring årtusindeskiftet brød igennem med film som ‘Rushmore’ og ‘The Royal Tenenbaums’.
Siden er Wes Anderson blevet synonym med overdrevent umodne voksne, overdrevent modne børn, dysfunktionelle familier, teatralske takter, 90’er-ironi og eksistentielt tungsind, skrifttypen futura, pastelfarver, Bill Murray og art noveau.
Det seneste skud på stammen, ‘Asteroid City’, udspiller sig i en næsten selvlysende pastelfarvet kulisse. Et øde ørkenmotel bestående af små farvestrålende bungalows. Stedets store claim to fame er, at der engang er landet en meteorsten, og nu bliver afholdt en festival for unge rumkadetter.
Man løber tør for fingre, når man skal tælle castets prominente navne fra Tom Hanks og Scarlett Johansson til Anderson-veteraner som Jason Scwartzmann og Tilda Swinton. Matt Dillon er med som automekaniker for en ganske kort bemærkning, Jeff Goldblum dukker op, når man mindst venter det, og Margot Robbie bliver også smidt ind fra højre helt til sidst.
Filmen er lige dele eftertænksomt sorgridt a la ‘The Darjeeling Limited’ og ‘Moonrise Kingdom’s finurlighedsekstravaganza. Rundt om det meningsfulde hjerte er den en hel croissant af metalag. ‘Asteroid City’ er nemlig fortalt som et tv-program om et teaterstykke, som vi ser, mens vi også ser det blive til.
Den er efter verdenspremieren i Cannes både blevet kaldt en af hans bedste film til dato og virkelig, virkelig kedelig.
Og som et ekstra metalag har Wes Anderson været internettets yndlingsobjekt i månederne op til premieren, hvor TikTok bugner af homage.
TikTokificeringen af Wes Anderson
På TikTok er instruktørens stil blevet efterlignet til den store guldmedalje.
Den virale devise lyder »You better not act like you’re in a Wes Anderson film« og har fungeret som perfekt omvendt psykologi online.
Hashtagget #wesanderson har over 1,6 milliarder views på TikTok. Mange er videoer, hvor cute copycats har brugt nogle helt basale træk fra den texanske quirkkonge til at iscenesætte alt fra ture ned til kaffebaren til ferier til fødsler af deres nyfødte børn til at berette fra et krigshærget Ukraine til at … reklame for den kommende Wes Anderson-film.
Opskriften er simpel. Man tager melodien ‘Obituary’ fra ‘The French Dispatch’ og klipper sig selv symmetrisk ikke-smilende ind i et par forskellige positurer, lidt zooms og etableringsskud. Trenden blev skudt i gang af den 26-årige amerikaner Ava Williams, der kedede sig på en togtur fra Connecticut til New York.
@avawillyums With a good imagination, everything is symmetrical. Let a girl day dream! #wesanderson ♬ Obituary – Alexandre Desplat
Og Wes Anderson sælger. Tricket går således igen i en reklame for det moderigtige outdoor-mærke Arc’Teryx. Den italienske fodboldklub Juventus. Den danske fodboldklub OB. IKEA. Formel 1 i Aserbadjan. Hos danske folketingspolitikere.
@astonmartinf1 Making #F1 like a Wes Anderson movie #Formula1 #f1tiktok #f1edit #wesanderson #cinematography ♬ original sound – Hollyhunter101
Stilen og fjollerierne har altid stået forrest i mødet med Wes Anderson.
Det er det, der har gjort ham mere tilgængelig end generationsfæller som Noah Baumbach. Men det er også det, der altid nærmest har gjort hans værk til en identitetsmarkør. Var man for eller imod den forhadte »quirky«-mærkat.
Og siden har teknologien sat skub i at forvandle en af filmverdenens mest særegne moderne auteurs til en bingoplade.
Men hører det med til historien bag den nylige TikTokificering af Wes Anderson, at instruktørens film også i højere og højere grad er blevet form over indhold?
Alle er en parodi på Wes Anderson. Men er han også blevet en parodi på sig selv?
Evigt quirky mobbeobjekt
De mange unge nyudklækkede Wes Anderson-fans, der fører an på TikTok, er langt fra de første til at smede småsatirisk content på den texanske mester.
Selvom det først er nu, TikTok har fået fingrene i Wes Anderson, har han faktisk været et parodiobjekt længe.
‘Family Guy’ og ‘The Simpsons’ har indlejret ham i satire-kanonen for længe siden.
‘Saturday Night Live’ instruerede en falsk gyser med titlen ‘The Midnight Coterie of Sinister Intruders’ i hans navn. Her spiller Edward Norton Owen Wilson som »en mand i fare«, da der blandt andet dukker en maskeret morder op foran huset med en slagterkniv. Og en udstoppet ugle og en gammeldags grammofon.
Inden da fik instruktøren hyldesten ‘I Cani’ fra et italiensk indie-band med tilhørende Anderson-agtig musikvideo.
I 2017 opstod Instagram-kontoen/bloggen Acidentally Wes Anderson, der opstøvede steder i verden, der matchede hans æstetiske univers. Den har siden affødt en bog af samme navn og har i dag 1,8 millioner følgere.
Tilbage i 2015 blev der lagt manuelle filmkræfter i at forestille sig en Wes Anderson-version af ‘X Men’.
Nu er Wes Anderson også blevet centrum for Hollywood-debatter om A.I.-genererede film, som der er skabt en flodbølge af i hans navn.
Her splejses Andersons univers med andre genkendelige filmverdener. Det har affødt falske trailere for hans version af alt fra ‘Ringenes herre’ (‘The Whimsical Fellowship’ – Willem Dafoe som Gollum er ikke helt dumt), ‘Harry Potter’ (‘The Grand Hogwarts School’), ‘Avatar’ (‘The Peculiar Pandora Expedition’) og ikke mindst ‘Star Wars’ (‘The Galactic Menagerie’) og ‘Jurassic Park’ (‘The Delightful Dinasour Diaries’, hvor Owen Wilsons T-Rex siger »wow« på imponerende vis).
Den mest opsigtsvækkende blev dog ‘Star Wars’-efterligningen, der skabte fløjkrig mellem nye og gamle fans, som straks debatterede, hvorvidt det var en hul kopi, der misforstod hele ideen med instruktørens film.
Mens den nye skole efterligner i ét væk, sidder de gamle fans skeptiske tilbage.
Men faktisk har ‘Star Wars’ mere til fælles med Wes Anderson, end man skulle tro.
Filmglæde fra ‘Star Wars’
Som så mange andre i hans generation blev ‘Star Wars’ Wes Andersons filmiske vækkelse, da han så den som otteårig.
»Jeg ved ikke, om jeg havde endt med at have lyst til at lave det her, hvis jeg ikke havde set ‘Star Wars’. Det er ikke engang den type film, jeg blev interesseret i at lave, men det fik mig i den grad til at gå ind til de her film, de her biografer og sidde der«, fortalte han for nylig i et interview med Letterboxd.
Hans film er muligvis ikke højtragende som George Lucas galaktiske opera, men der er dog både en alien, en rumforskningmessias og et kompliceret far-søn-forhold på spil i ‘Asteroid City’.
‘Star Wars’-anekdoten kan anskues som en vigtig freudiansk brik i Wes Anderson-puslespillet. Den fascinationskraft, som instruktøren beskriver, siger meget om den filmglæde, han selv vækker i andre.
Den personlige kærlighed er den store forskel på 2010’ernes parodier og nutidens TikTok-efterligninger.
Hele Wes Andersons evne til at forvandle banale menneskefølelser om til hyperæstetiserede dukkehuse er mere eller mindre det, sociale medier går ud på.
Samtidig bliver hans film ved med at føles fantastisk ude af trit med tiden. På godt og ondt.
Lyserød i en sort tid
Wes Anderson har ikke ændret sig synderligt. Men det har den verden, han laver film i.
Hans film har altid været pakket eskapistisk lækkert ind. En stil der udmærkede ham i sin generation af filmskabere, der kom frem i USA’s guldalder for indiefilm.
I tidens filmlandskab skiller han sig igen ud. Mens ægte følelser, autenticitet, aktivisme, samfundskritik, diversitet og seksualitet er overalt i 2023, kan Wes Anderson godt lidt virke som festens weirdo, der står og laver tryllekunstner i hjørnet, mens alle andre taler om politik.
Derfor er det på en måde et ganske usandsynligt favntag, der lige nu finder sted mellem Wes Anderson og den ellers så hashtagaktivistiske ungdom, der imiterer ham på TikTok.
Men også et eksempel på, at hans film er tiltrængte politiske åndehuller. Lidt ligesom ‘Star Wars’ galakse, der var fjernt fra 1970’ernes ultrapolitiske krisetider.
Irriterende og inspirerende
Det er let at blive irriteret på Wes Anderson, når han er på for lang afstand.
Men når man går tæt på ham som kunstner, er det ikke til at tage fejl af, at han repræsenterer noget vigtigt.
I et branchelandskab der har store tentpole-franchises som økonomiske ledestjerner, må man blot beundre Wes Andersons uforanderlige hipster-coolness.
Han er larger than life og dukker ofte op i uventede sammenhænge. Som for eksempel da Donald Glover i GQ for få måneder siden nævnte Wes Anderson som et helt mindset for sit produktionsselskab, og hvordan sorte mennesker også burde få lov til at lave kunst – for kunstens skyld. Ligesom hvide rigmandsunger, der udelukkende gør ting, som gør dem glade. Sådan en ser Glover Wes Anderson som.
»Ligesom med Wes Anderson, hvor reglerne bare er anderledes. Den her n*gga tjener aldrig penge. Det handler ikke om pengene. Det er, fordi der er en særlig gruppe mennesker, der ligesom siger, ‘Det her er vigtigt’. Og der havde jeg det sådan, ‘er sorte mennesker et sted nu, hvor de kan gøre det på egen hånd?’«.
For selvom Wes Anderson uden tvivl tjener penge, kan man kun give Glover ret i, at hans film aldrig føles motiveret af andet end instruktørens egen vision.
Some-løs some-konge
Når Wes Anderson er bedst, kombinerer han sin kunstneriske legesyge med en fantastisk morsom eksistentialisme. Det samme kan siges om de bedste TikTok-parodier, der gør hverdagen sjov, lækker og finurlig.
Og selvom Wes Andersons greb er og bliver genkendelige på godt og ondt, fortsætter det også med at levere små følelsesmæssige knytnæver, der slår gennem de stiliserede overflader.
Det ligger ikke i kortene, at ‘Asteroid City’s historie om miniput-forskere kan spinde et tårefremvækkende twist ud af en uforudset alien-invasion. Men det gør det.
@universalpicsanz us 🤝 Wes Anderson @reece #asteroidcity ♬ original sound – Universal Pics ANZ
På samme måde er Wes Andersons some-stjerne perfekt ironi. Han er slet ikke til stede på de platforme, hans film inspirerer og sætter ild til. Og filmene hylder jo som få andre det umoderne, tekniske og taktile. Skrivemaskiner og håndskrevne sedler. Undervandsbåde, badekar, træski og togture. Læderkufferter med monogram og gamle biler, der bryder sammen.
Wes Anderson er på sit helt eget niveau, hvor han kan parodieres i uendelighed. Men hans film er samtidig en form for urørlig boble, der slet ikke interagerer med virkeligheden.
Et usandsynligt, men unikt bindeled mellem fortiden og fremtiden.
‘Asteroid City’ får biografpremiere 15. juni.