Venneparret Bradley Cooper og Will Arnett samarbejder om en ny film ved navn ‘Is This Thing On?’.
Skuespillerne skal begge to optræde foran kameraet, mens de også har flere roller bag kameraet.
Begge to skal producere, og Arnett skrev ifølge Indiewire manuskriptet til filmen sammen med forfatteren bag Netflix-racedramaet ‘See How They Run’, Mark Chappell, som Cooper vil bidrage til efter forfatterstrejken i USA er blevet løst.
Det bliver samtidig Coopers tredje film som instruktør, efter han debuterede i den funktion med storfilmen ‘A Star is Born’ fra 2018, da han også instruerer filmen ‘Maestro’ om komponisten Leonard Bernstein, som forventes at komme ud på Netflix i år.
På det projekt spiller Cooper også hovedrollen – både i ung og gammel version.
Arnett og Cooper har kendt hinanden længe og var naboer tidligt i deres karrierer, hvilket de beskriver i podcasten ‘SmartLess‘, hvor Cooper også fortæller om ubehagelige oplevelser til en Oscar-ceremoni, og hvordan Arnett hjalp ham til at stoppe sit kokainmisbrug.
Vi ved endnu ikke noget om plottet i ‘Is This Thing On?’.