’Hændelser ved vand’: Brillant DR-aktuelt mordmysterium er meget mere end en krimi
En svensk nordic noir, der finder sted i et lille nordsvensk samfund med en økosekt på toppen af et bjerg?
Ja, ’Hændelser ved vand’ har ingredienserne til en god krimibasker. Men wow hvor kan den meget mere.
Svenske Kerstin Ekmans romanforlæg, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris tilbage i 1994, er hyldet for sit sømløse miks af krimiens motiver med naturens væsen. Den brillerer i sit portræt af menneskers splittelse mellem det lokale og globale, civilisation og natur.
Heldigvis føles den 30 år gamle roman hamrende frisk, relevant og uhyggeligt aktuel i miniserien af sammen navn. Faktisk er serien, der er instrueret af svenske Mikael Marcimain og skrevet af Karin Arrhenius og danske Maren Louise Käehne (’Dronningen’), et gedigent mesterstykke.
Vi følger indbyggerne i området Svarttvattnet over to tidsperioder – 1973 og 1991. I centrum for plottet står én midsommernat i 1973, hvor der bliver begået et dobbeltdrab. En skæbnesvanger hændelse for ikke kun et uskyldigt teltliggende kærestepar ved Lobberåen, men også for de mange beboere i området med navnet ’det sorte vand’.
For samme nat vandrer tilflytteren Annie (Asta Kamma August) med sin datter Mia gennem skoven for at finde kollektivet Stjärnberg. Lægen Birger er ude og fiske med byens nye politimand Åke. Den unge Johan Brandberg er på flugt fra sin tyranniske familie. Og det der Stjärnberg-kollektiv, ja … det er de færreste i byen, der egentlig ved, hvad den kommunistiske kult på bjergtoppen har gang i.
I seriens nutid, 18 år senere i 1991, lever de fleste stadig i skyggen af hændelserne den nat. Det er også derfor, den nu noget ældre Annie (Pernilla August) straks ringer til Birger (Rolf Lassgård), da hun ser sin nu voksne datter Mia (Alba August) komme hjem en sen nat i en ny fyrs favn.
Annie kan huske den fyr – hun så ham ved floden den midsommernat i 1973. Genkendelsen vækker en gnist i hende, da hun stadig søger svar på de spørgsmål, som de fleste vil glemme. Hvem var de elskende campister? Hvor var de på vej hen? Og hvorfor skulle de dø?
Og nu synes jeg, det ville være synd at sige meget mere om, hvad der sker i ’Hændelser ved vand’, så i stedet kan vi jo kigge på det talent, der pryder skærmen. Fra svensk-danske Alba August (’Unge Astrid) som voksne Mia og Asta August (’Pagten’) som unge Annie til skønne Pernilla August som Annie i 1991og sympatiske Rolf Lassgård lægen Birger i 1991 (en ’Efterforskningen’-reunion). Vi bliver også forkælet med Magnus Krepper fra ’Arvingerne’ og ’Dronningen’ som leder af Stjärnberg-kollektivet.
Jeg håber, det afledte din opmærksomhed, for du behøver faktisk ikke vide mere for at blive fanget af ’Hændelser ved vand’. Karakterernes skæbner og brister lokker dig hurtigt ind, og snart bliver du fanget i refleksioner om fællesskabets ansvar og menneskets relation til naturen.
For uanset om det er Vietnamkrig eller Jugoslaviens sammenbrud, der tales om i radioen, så giver serien altid naturen sidste ord. Her slår Lobberåns skvulp selvforståelser omkuld og bringer fortiede sandheder til overfladen. Bundet sammen af fuglenes skrig og radioens vejrmeldinger er historien inciterende – både i 70’ernes frisind og 90’ernes opbrud.
’Hændelser ved vand’ lykkes som mere end bare en krimi, fordi den forstår at skildre mennesker, samfund og natur som et økosystem med uharmoniske og fejlbarlige træk. Hvor gode intentioner kan gøre skade, og et mord er mere end et gerningssted, ofre og forbrydere.
Det er ikke alle bånd, der får bundet en lige tilfredsstillende knude til sidst, men skidt pyt – i et sort hav af krimiserier rager ’Hændelser ved vand’ yderst seværdigt op.
Kort sagt:
I krydsfeltet mellem krimi-, samfunds- og naturfortælling bliver miniserien ’Hændelser ved vand’ et originalt, tankevækkende og utroligt dragende mordmysterie.
Anmeldt på baggrund af hele serien.