Jonah Hill i shitstorm efter ekskærestes beskyldninger om psykisk vold – flere anklager

Jonah Hill i shitstorm efter ekskærestes beskyldninger om psykisk vold – flere anklager
Jonah Hill og ekskæresten Sarah Brady ved premieren på 'Don't Look Up' i 2021. (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images for Netflix)

Komediestjerne Jonah Hill er i de seneste år blevet rost for at stå frem med sine udfordringer med sit mentale helbred og sin krop. Sidste år træk han sig fra offentligheden. Hans arbejde med sin psykolog kan man se i Netflix-dokumentaren ‘Stutz’, der fik premiere i november 2022.

Det sårbare og opbyggelige celebrity-ry har dog lidt et voldsomt knæk i den seneste uge.

Fredag den 7. juli anklagede Hills ekskæreste Sarah Brady nemlig den 39-årige skuespiller for at have været grænseoverskridende, kontrollerende og psykisk manipulerende, mens de var kærester mellem 2021-2022.

Den 26-årige Sarah Brady, der er professionel surf-instruktør, delte en række Instagram-stories, hvor hun fortalte om Jonah Hills kontrollerende opførsel over for hende, mens de var kærester. Screenshots af Bradys Instagram-stories er blevet citeret i flere medier heriblandt The Washington Post og People. Stories forsvinder som bekendt efter 24 timer, men billederne af den påståede sms-dialog mellem Hill og Brady cirkulerer vidt på internettet.

Før Brady offentliggjorde, at det var Jonah Hill, hun hentydede til som »misogyn«, delte Brady et billede af sig selv med følgende caption: »genopliver et billede, jeg tog ned på forespørgsel fra en narcissistisk kvindehader«. Hun har også redigeret i et gammelt billede af hende og Hill fra premieren på ‘Don’t Look Up’, hvor der nu står: »Kvindehader der gemmer sig foran det blotte øje«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Brady har uddybet den indledende hentydning til »kvindehaderen« i en række Instagram-stories, hvor teksten i en af dem lød:»Dette er en advarsel til alle piger. Hvis din partner taler sådan her til dig, så lav en exitplan«. Det skriver People.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Brady delte efterfølgende screenshots med uddrag fra sms-korrespondancer, hun eftersigende har haft med Jonah Hill. Beskederne er fra en kontakt, der er gemt som »Jonah«. Her fremgår det, at vedkommende havde problemer med, at hun delte billeder af sig selv i badetøj sammen med andre mænd, selvom det ifølge Brady var en del af hendes arbejde som surfer og influencer.

I en af beskederne står der, at hvis Sarah Brady havde behov for »at surfe med mænd, grænseløse upassende forhold med mænd, at være model, at poste billeder af dig selv i badedragt, at poste seksuelle billeder, venskaber med kvinder som er ustabile steder og fra din nylige vilde fortid – udover at snuppe en frokost eller kaffe eller noget respektabelt – så er jeg ikke den rigtige partner for dig«. Den delte besked fra ekskærestens Instagram-stories er blandt andet citeret i The Washington Post.

På andre af de delte sms-screenshots lader skuespilleren til at bede Brady fjerne bestemte videoer og billeder, hvor problemet begrundes med at de viser Sarah Bradys »røv i g-streng«. I et screenshot skriver Brady, at han ikke ville have, at hun så venner, som »han ikke personligt havde godkendt«. Det melder People og The Washington Post.

Sarah Bradys anklager mod Jonah Hill har skabt stor debat online, hvor mange påpeger, at de kontrollerende sms’er er udtryk for psykisk vold. Det skriver NBC News.

Brady begrunder selv sit valg om at dele sin historie med, at hun vil vise andre, at man ikke skal acceptere den type adfærd i et forhold.

»At nogen er en følelsesmæssigt voldelig partner betyder ikke, at de er et forfærdeligt menneske (er tit affødt af deres egne traumer), men på samme tid betyder det heller ikke, at det er ok«, skriver hun i en af de delte stories (via People).

Der er delte meninger om etikken bag offentliggørelsen af private beskeder. Jonah Hill har ikke kommenteret Sarah Bradys udlægning af deres forhold.

Til gengæld offentliggjorde skuespilleren produkter fra sin merch-linje midt i shitstormen, som mange som opfattede som tonedøvt. Det melder blandt andre Glamour Magazine.

Midt i anklagerne om psykisk kontrol promoverede Hill nemlig kasketter med teksten »complete unrelenting control« fra sit mærke meaningfulxsist.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I kølvandet på Sarah Bradys udtalelser, er Jonah Hill blevet anklaget for seksuelt upassende opførsel på Twitter af tidligere sitcom-barnestjerne Alexa Nicholas (‘Zoey 101’), der fortæller at Hill overfaldt hende ved at presse hende mod en dør og tungekysse hende til en fest, da hun var 16 år gammel, mens de begge var fulde. Det melder Deadline.

Den anklage har Jonah Hills advokat Marty Singer benægtet overfor mediet. Jonah Hills repræsentant siger, at Nicholas historie »aldrig er sket« og er »komplet fabrikeret«. Her kalder Singer også Alexa Nicholas for en »demonstrativt upålidelig« kilde og en »serieanklager der har fremført blandede anklager mod adskillige mænd i underholdningsindustrien«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af