’Blue Beetle’: Hovedpersonen og hans familie stjal mit hjerte i DC’s charmerende superheltefilm
Blue Beetle er måske ikke den superhelt fra DC’s lange bagkatalog af farverige hævnere, der vækker mest genklang hos den gængse biografgænger. Men faktisk har Blue Beetle været at finde i tegneserieregi siden 1939, hvor superhelten har haft tre alter egoer, Dan Garret, Ted Kord og Jaime Reyes.
Sidstnævnte Reyes er versionen af superhelten, som har fået sin egen solofilm i det døende DC Extended Universe, som snart erstattes af James Gunn og Peter Safrans nye superhelteunivers DC Universe.
Mens der har været lidt forvirring om, hvorvidt ’Blue Beetle’ ville følge med over i DCU, har James Gunn for nylig deklareret, at Blue Beetle ville være den første DCU-karakter, mens den første DCU-film stadig er ’Superman: Legacy’. Så efter alt at dømme kan man forvente at se superhelten på ny i det kommende DCU.
Det er en glædelig nyhed, for Ángel Manuel Sotos ’Blue Beetle’ er en glimrende superheltefilm, der først og fremmest formår at sætte en vedkommende hovedperson i scene, der ligeledes er omgærdet af et galleri af seværdige biroller.
Jaime Reyes har netop fået sin bacheloruddannelse i jura, da han vender hjem til familien i den fiktive Texas-metropol, Palmera City. Undertiden er problemerne dog raslet ned over hans hjemstavn, som trues af gentrificering, tvangsudsættelse og en mager økonomi.
Opsat på at hjælpe sin familie går Jaime på jagt efter et job, så han kan forsørge dem økonomisk. Jaimes liv tager dog en uventet drejning, da han mister sit job som rengøringsassistent hos forretningsmogulen Victoria Kord, da han blander sig i et skænderi mellem Kord og hendes niece Jenny Kord.
Jenny lover at skaffe ham et nyt job, men i stedet betror hun ham en sjælden bioteknologi fra rummet i form af en blå skarabæ, som onde kræfter vil udnytte. Da skarabæen pludselig vælger Jaime som sin symbiotiske vært, bliver han udstyret med en magtfuld rustning, der skænker ham umådelige kræfter og forvandler ham til superhelten Blue Beetle.
Efter junis skuffende ’The Flash’ er det forfriskende at se en markant mere helstøbt DC-film i form af ’Blue Beetle’. ’Cobra Kai’-stjernen Xolo Maridueña er lidt af et scoop i hovedrollen, og som Jaime oser han af lige dele ungdommelig ømhed og charme.
Maridueña bakkes op af et stærkt latinamerikansk cast, hvor især George Lopez er en vaskeægte scenestjæler som Jaimes skøre, om end geniale, onkel Ruby. Damián Alcázar gør det også fornemt i rollen som Jaimes far Alberto, mens brasilianske Bruna Marquezine spiller upåklageligt som Jenny Kord.
Hele Jaimes familie er i øvrigt et vidunderligt bekendtskab, og det er også hos dem, vi får de stærkeste øjeblikke, hvad angår humor og oprigtige følelser.
Af en superheltefilm at være rammer ’Blue Beetle’s samfundskritik tilpas rent. Den rettes blandt andet mod de store klasseskel, der dominerer det amerikanske samfund, og det faktum, at selv en højtuddannet ung latinamerikaner som Jaime bliver nægtet enhver adgang til den branche, han har dygtiggjort sig indenfor, og må tage sig til takke med at fjerne indtørret tyggegummi og rense toiletter hos den rige overklasse.
Tonemæssigt læner ’Blue Beetle’ sig op ad den første ’Spy Kids’ samt ’Venom’ og ’Spider-Man’-filmene, men den føles stadig som sin helt egen film. Ángel Manuel Soto instruerer det meste af filmen med stor sikkerhed, men enkelte børnesygdomme sniger sig alligevel ind som en række fjollede over-the-top-sekvenser, to småkedelige skurke og et lidt for forudsigeligt manuskript.
Men når man er i så godt selskab med Jaime og co., er det ikke noget, der skæmmer oplevelsen i nogen alvorlig grad.
Kort sagt:
Ángel Manuel Soto leverer en gedigen og hjertelig DCEU-film, der står på skuldrende af Xolo Maridueñas fornemme præstation i titelrollen og resten af den gemytlige Reyes-familie.