Efter forårets voldsomt medieombruste retssag mod eksmanden Johnny Depp, som gik sejrrigt ud af sit søgsmål om bagvaskelse, koncentrerer Amber Heard sig igen om skuespillet.
Vi har allerede fået første trailer for den kommende ‘Aquaman’-efterfølger, der får premiere til december, men Heards næste film (med amerikansk premiere) bliver faktisk en anden – nemlig den overnaturlige thriller ‘In the Fire’. Det skriver The Hollywood Reporter.
Det er Amber Heards første rolle siden ‘Zack Snyder’s Justice League’ fra 2021.
‘In the Fire’, som netop har fået sin første trailer, foregår i 1890’erne på en plantage i Colombia. Den amerikanske psykiater Grace Burnham, spillet af Amber Heard, tager dertil for at beskytte en forstyrret dreng, som præsterne beskylder for at være besat af djævlen.
‘In the Fire’ er instrueret af Conor Allyn og får amerikansk premiere 13. oktober. En dansk premieredato er endnu ikke annonceret.