’Hypnotic’: Ben Affleck-spin på ’Inception’ er fremragende dårlig
Robert Rodriguez’ ’Hypnotic’er enhver 13-årig drengs våde drøm fra filmens allerførste actionsekvens.
Politiefterforskeren Daniel Rourke (spillet af en snotforvirret Ben Affleck) forsøger at stoppe en hypnotisør, der er i gang med røve en bank: Banken tømmes, en kvinde smider trøjen, biler kører galt, vagterne hjernevaskes, og en god eksplosion følger. Kaosset er totalt.
Meningsløs action, der appellerer til drengeværelset, som en generisk Michael Bay-kopi på et snævert budget. Guf for en hormonforstyrret hjerne.
Midt i forvirringen finder Rourke et polaroidbillede af sin datter Minnie (Hala Finley), som for længe siden forsvandt sporløst på en legeplads. Lige siden har Rourke været på jagt efter kidnapperen.
Men filmens hypnotisør-skurk ønsker også at få fingre i billedet, hvorpå den kryptiske tekst ’Find Lev Dellrayne’ måske giver et spor at forfølge?
Derfra bevæger ‘Hypnotic’ sig forhutlet fremad. Ben Affleck skiftevis jagter og jages af skurken (William Fichtner), der med et ar i ansigtet og sit sorte jakkesæt lever op til samtlige bad guy-troper.
Filmen folder konspirationsvingerne ud, da Rourke støder ind i Diana Cruz (Alice Braga), en synsk rapkæftetkvinde, som ikke kun sætter Rourke på plads, men som også tager ham med rundt i Austins skumle afkroge.
Det kan lyde som en hårdkogt thriller a la 90’erne, men med hypnose-konspirationen og et the chosen one-plot er filmen snarere en tyndmixet cocktail af ’Now You See Me’, ‘Inception’, ‘Memento’ og ‘The Matrix’. Krydret med 80’er-neo-noir-vibes og Robert Rodriguez som bartender. Det var åbenbart ikke nok, at han har skrevet, instrueret, produceret og klippet filmen.
Rodriguez’ er kendt for sin appel til teenageværelset med lækkervoldelige og macho-cool film som ’El Mariachi’, ’Desperado’, ’From Dusk till Dawn’, ’Planet Terror’ og (højdepunktet) ’Sin City’.
Med sin straight to video-vibe føles ’Hypnotics’ som et glimt af en anden tid – og som et umiskendeligt Robert Rodriguez-værk, blandt andet med barbarisk kropslighed, der grænser til body horror lavet fremragende af praktiske effekter.
Som da Rourkes betjentpartner bliver hypnotiseret og zombie-agtigt forsøger at rive sin hånd af for at komme ud af sine håndjern, eller da en hjernevasket håndlanger smadrer sit hoved ned i en spids metalstang.
Instruktøren er selv fra Texas, og Austin har ofte ageret bagtapet til hans film. I ’Hypnotic’ kommer vi forbi dineren The Bone Shack, som i ’Planet Terror’ lider en flammende skæbne.
Det er svært ikke at blive charmeret en lille smule af Rodriguez instruktion, der vækker teeenagedrengen i én med sin too cool for school-attitude og overkomplekse plot.
Men ligesom teenageperioden med sine bumser og overgangsstemme har det også sine begrænsninger, når man ser det med alderens distance.
Hvilket Ben Afflecks robotagtige replik indkapsler: »Hypnotics did all this?!«.
Kort sagt:
’Hypnotic’ er en underholdende B-film, der mislykkes som high concept-film i Christopher Nolans ånd.