Soundvenue Live: Se Martin Scorseses ’Killers of the Flower Moon’ med Leonardo DiCaprio ved første visning i Danmark

Soundvenue Live: Se Martin Scorseses ’Killers of the Flower Moon’ med Leonardo DiCaprio ved første visning i Danmark
Leonardo DiCaprio i 'Killers of the Flower Moon'. (Foto: UIP)

Martin Scorsese, Leonardo DiCaprio og et nervepirrende blodigt storværk om menneskelig råddenskab.

Behøver vi sige mere?

Rygtet om ’Killers of the Flower Moon’ er for længst kommet den danske premiere i forkøbet, og nu har vi glæden af at invitere til landets allerførste visning af mesterinstruktørens stærke Oscar-kandidat mandag den 16. oktober i Empire Bio.

Scorseses episke drama kaster lys over et mørkt kapitel i amerikansk historie i form af en række uhyrlige mord på en gruppe indfødte amerikanere i Osage efter et stort oliefund i 1920’erne. Begivenheder, der lagde kimen til FBI’s fødsel.

Leonardo DiCaprio er fantastisk og tæt på uigenkendelig i rollen som den sammenbidte lykkejæger Ernest og hans hustru fra netop Osage-stammen, Mollie, spillet exceptionelt af Lily Gladstone. Filmen er desuden Scorseses første sammenføring af muserne DiCaprio og Robert De Niro i karrieren.

Efter verdenspremieren på Cannes-festivalen kaldte Soundvenues udsendte filmen for »skelsættende«, mens de internationale anmeldere også havde svært ved at få armene ned.

»En fuldstændigt opslugende film«, skrev The Guardian og kvitterede med topkarakter.

Køb billetter HERog tilmeld Facebook-event HER.

Soundvenue LIVE: ‘Killers of the Flower Moon’
Mandag den 16. oktober kl. 19.00
Empire Bio i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af