Ian Ziering – bedre kendt som Steve fra ‘Beverly Hills’ – blev på den sidste dag i 2023 overfaldet af en flok bikere i en episode dokumenteret i en video, som TMZ har kunnet bringe.
Flokken, der kørte på diverse minimotorcykler, ramte efter sigende Zierings bil, hvorefter han steg ud af bilen og skubbede en af bikerne væk. Det udviklede sig til et decideret slagsmål, hvor skuespilleren blev slået og jagtet af gruppen.
I sidste ende lykkes det ham at flygte, og ifølge TMZ formåede han at komme tilbage til sin bil og køre væk. Mediet skriver også, at politiet undersøger sagen.
Videoen kan ses her:
Ziering har selv kommenteret episoden på Instagram, hvor han skriver, at hans datter sad i bilen.
»Denne situation sætter spot på et større problem med hooliganisme i vores gader og behovet for et effektivt politisvar på den slags opførsel«, skriver han blandt andet.