Det skal du streame i januar – fra ventet Emma Stone-serie til ‘True Detective’-comeback og Spielberg-epos

Jodie Foster opklarer mord i Alaska, Austin Butler er i luftvåbnet, og Saoirse Ronan bliver gift med Paul Mescal ‒ to gange.
Det skal du streame i januar – fra ventet Emma Stone-serie til ‘True Detective’-comeback og Spielberg-epos
'The Curse'. (Foto: A24/Paramount+.)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Curse’

Gentrificeringssatiren ‘The Curse’ ligner oplagt materiale for absurditeternes konge Nathan Fielder, der tidligere har stået bag ‘Nathan for You’ og det syrede realityeksperiment ‘The Rehearsal’. Og dog: Fielder ses denne gang i en ren fiktionsskuespilrolle som Asher, som danner par med Whitney, spillet af Emma Stone.

Ægteparret er sammen værter for bolig-makeover-programmet ‘Flipanthropy’. Deres white savior-agtige makeover af byen Española afbrydes, da Asher forbandes af en lille pige, og ulykkerne begynder for alvor.

‘Good Time’-instruktør Benny Safdie spiller i serien en ‘Flipanthropy’-producer – en rolle han også indtager i virkeligheden som producer og medskaber på ‘The Curse’.

Kan ses fra 5. januar på SkyShowtime

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Foe’

Saoirse Ronan og to gange Paul Mescal og spiller over for hinanden i sci-fi-ægteskabsdramaet ‘Foe’.

I år 2065 lever ægteparret Hen (Ronan) og Junior (Mescal) en stille tilværelse på deres grund langt fra alting, til en udsendt fra regeringen dukker op ved deres dør. Han meddeler dem, at Junior er blevet udvalgt til at arbejde på en rumstation, hvilket ikke just vækker begejstring hos parret. Men regeringen har tænkt på det hele – mens Junior er er væk, får Hen en robot-kopi af ham, så hun ikke bliver for ensom.

Garth Davis (‘Lion’) instruerer filmen, der er baseret på bogen af samme navn.

Kan ses fra 5. januar på Prime Video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Masters of the Air

Steven Spielbergs serietrilogi, der startede med ’Band of Brothers’ og blev fulgt op med ’The Pacific’, får sin længeventede afslutning med ’Masters of the Air’, der flytter fokus mod himlen. Serien følger en særlig bombegruppe i det amerikanske luftvåben under Anden Verdenskrig.

’Masters of the Air’ har et imponerende cast med store navne som Austin Butler, Barry Keoghan og ’Sex Education’-stjernen Ncuti Gatwa.

Serien produceres af blandt andre Steven Spielberg og Tom Hanks og er skrevet af ’Band of Brothers’-manuskriptforfatter John Orloff.

Kan ses fra 26. januar på Apple TV+

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘True Detective: Night Country’

Der skrues ned for temperaturen og op for de overnaturlige elementer i den fjerde sæson af ‘True Detective’, der bærer undertitlen ‘True Detective: Night Country’.

Mysteriet foregår i denne omgang i den fiktive by Ennis i Alaska, der har kælenavnet »verdens ende«. Her må politibetjentene Liz Danvers (Jodie Foster) og Evangeline Navarro (Kali Reis) lægge deres personlige stridigheder fra sig og samarbejde om at løse mordet på en række videnskabsmænd, der er blevet fundet døde udenfor byen.

Kan ses fra 14. januar på HBO Max

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Society of the Snow’

‘Society of the Snow’ er en fortælling om venskab, udholdenhed, og well, kannibalisme.

Det spanske Oscar-bud fortæller den virkelige historie om et rugbyhold fra Uruguay, der overlevede 72 dage i Andes-bjergenes bidende kulde efter et flystyrt. Filmen instrueres af spanske J. A. Bayona, der tidligere har stået bag overlevelsesfilmen ‘The Impossible’ samt gysernyklassikeren ‘Børnehjemmet’.

Kan ses fra 4. januar på Netflix

‘Dark Horse’. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

‘Dark Horse’

Detaljerne om ‘Dark Horse’ – TV 2’s nye spændingsserie – er sparsomme, men indtil videre ved vi, at den tilsyneladende vil byde på stoffer, hemmeligheder og et meget kompliceret mor/datter-forhold.

Karrierekvinden Eva (Birgitte Hjort Sørensen) og hendes teenagedatter Anna (Josephine Højbjerg) vender tilbage til Danmark efter flere år i udlandet. Deres ankomst er en svær tilvænning for begge, og som Anna forsøger at passe ind med sine jævnaldrende, kommer hun ud af et mørkt spor, der roder op i hende og Evas mystiske fortid.

Kan ses fra 21. januar på TV 2 Play

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Kitchen’

‘Get Out’-stjerne Daniel Kaluuya debuterer som instruktør i samarbejde med Kibwe Tavares på den britiske dystopi ‘The Kitchen’

Netflix-filmen foregår i London anno 2044, hvor uligheden er større end nogensinde. Nabolaget The Kitchen er et af de sidste steder med almene boligbyggerier, som beboerne kæmper hårdt for at bevare.

Her bor enspænderen Izi (rapperen Kano, der tidligere har medvirket i Netflix-serien ’Top Boy’), som møder den 12-årige forældreløse Benji, som han modvilligt begynder at tage sig af.

Kan ses fra 19. januar på Netflix

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af