Trine Dyrholm og Flora Ofelia tager på mor-datter-druktur i traileren til ‘Birthday Girl’

Trine Dyrholm og Flora Ofelia tager på mor-datter-druktur i traileren til ‘Birthday Girl’
'Birthday Girl'. (Foto: Heikki Leis/ Nordisk Film)

Trine Dyrholm og Flora Ofelia Hofmann Lindahl, der har imponeret i ‘Du som er i himlen’ og ‘Ulven Kommer’, spiller mor og datter på en aparte fødselsdagstur i Michael Noers ventede krydstogtsdrama ‘Birthday Girl’.

Traileren er netop landet med neonlys, farvede drinks, Adidas-tracksuits, sårede følelser og rigtig mange overskridte grænser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nanna tager sin datter Cille og dennes veninde Lea med på et krydstogt til Caribien, hvor hun gladeligt køber drinks og sætter festen i gang for sine mindreårige rejsekammerater på skibets diskotek.

Det eneste datteren ønsker sig til sin fødselsdag er til gengæld, at hendes » ikke er pinlig«, hvilket Nanna ikke helt evner at give hende. Festlighederne tager dog en voldsom drejning, da Cille bliver fundet alene på dækket efter nattens udskejelser og er blevet udsat for et overgreb. Men at få stillet nogen til ansvar på internationalt farvand bliver en grim kamp.

I castet finder man også Maja Ida Thiele, der medvirkede i DR-serien ‘Akavet’ samt Herman Tømmeraas, som nogle vil kunne genkende som Penetrator-Chris fra ‘Skam’.

Michael Noer er kendt for sine brutale skildringer i ‘R’, ‘Nordvest’ og senest fængselsserien ‘Huset’ på DR. Med ‘Birthday Girl’ tager han dog tingene i en anden retning end sidst, instruktøren var biografaktuel med det historiske drama ‘Før frosten’.

‘Birthday Girl’ får premiere 4. april.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af