‘Madame Web’: Skurken vækker minder om ’The Room’ i fjerde fejlslagne forsøg på en ’Spider-Man’-spinoff

Som det velkendte ordsprog lyder: fjerde gang er lykkens gang.

Eller, det er sikkert, det Sony og Marvel har tænkt med deres seneste tilføjelse til Spider-Man-universet, ’Madame Web’. De foregående – ’Venom’, efterfølgeren ’Venom: Let There Be Carnage’ og i særdeleshed ’Morbius’– er ikke just film, man ville tildele pladser i nyere tids superheltefortællingers créme de la créme-sektion.

Så måske S.J. Clarkson, der før har dyppet tæerne i Marvels marianergrav som instruktør af afsnit i Netflix-serien ’Jessica Jones’, kunne afvikle en bid af vores træthed efter årevis af foie gras-lignende fodring med endeløse origin stories.

Sådan ligger landet bare ikke helt, desværre.

Som med mange andre heltefortællinger begynder vi et sted i fortiden. 1973 i den peruvianske Amazonas for at være præcis, hvor den højgravide Constance (Kerry Bishé) er sært besat af at finde en specifik edderkop.

Planerne bliver dog fuldstændig spoleret, da den medrejsende Ezekiel Sims (Tahar Rahim) skyder og dræber den vordende mor, før hun får fuldendt sine planer – men ikke før hun lige bliver ført bort af de mystiske las arañas, der får en edderkop til at bide hende, så hun påfaldende uproblematisk føder sit barn i en vandfyldt grotte.

Klip til nutiden, aka 2003, hvor Cassie Webb (Dakota Johnson) og Ben (Adam Scott) lever deres bedste paramediciner-liv med hurtige ambulancer, witty banter og aversion mod børn og deres grimme tegninger.

For førstnævnte bliver den vante dagligdag dog hurtigt vendt på hovedet, da Cassie i en ulykke begynder at se mærkelige glimt af en tid, der endnu ikke har fundet sted. Hvilket meget mod hendes vilje senere resulterer i en redningsaktion af de tre teenagepiger Julia Cornwall (Sydney Sweeney), Anya Corazón (Isabela Merced) og Mattie Franklin (Celeste O’Connor), da Ezekiel Sims i pludselig dukker op for at kværke dem.

Så langt, så godt. Genrevanen tro lægger ’Madame Web’ op til en dybdeborende udforskning af, hvad det vil sige at blive til en superhelt. Men dybdeborende er måske for meget sagt, for Dakota Johnson spiller glimrende taget i betragtning, at hendes karakter aldrig bliver udfoldet til mere end et forhenværende plejebarn med mommy-issues, der får clairvoyante evner.

Tahar Rahim, der ellers er braget igennem som skuespiller i ’Profeten’, ’The Serpent’ og senest Ridley Scotts ’Napoleon’, leverer en præstation, jeg næsten kun kan sammenligne med Johnny fra ’The Room’. Stivbenet (og barfodet) står han som filmens primære ekspositionsgreb, hvilket blandt andet rummer en scene, hvor han fortæller hele sin eksistensberettigelse som skurk til et stakkels one-night-stand, som selvfølgelig ikke går levende fra sengen.

Heller ikke Ezekiel Sims er undtaget, når det gælder endimensionelle karaktertræk. Som en ægte ond type er han selvfølgelig besynderligt rig og har et gigantisk terrarie placeret midt i sin lejlighed.

Dertil har ’Madame Web’ et plot, der trods sine tid- og rumforvrængende tematikker ikke kun er håbløst forudsigelig, men også kejtet sat op. Vi får cirka 1000 scener for mange af Cassie, der ikke forstår, hvad der forgår, når hun ser glimt af fremtiden, og hendes gentagende redningsaktioner bliver trods fed, konsekvensløs action mere enerverende end spændingsfyldte i længden.

Og så føler jeg mig en anelse snydt, når det viser sig, at Sweeney, Merced og O’Connor i deres heltekostumer ikke får mere spilletid i filmen, end de gør i traileren, fordi de kun optræder som Cassies fremtidsvisioner.

Som alle andre Marvel/Sony-film er ’Madame Web’ en fortælling, vi skal bruge til noget. Det vil altså sige endnu en film. Og manuskriptforfatterne Matt Sazama, Burk Sharpless, Clair Parker og Clarkson har tilsyneladende været mere interesserede i at skrive et plot, der udelukkende skal fungere som indledning en efterfølger, end de har været i at udvikle en original oprindelseshistorie med substans.

---

Kort sagt:
At se ’Madame Web’ er som at se en to-timers lang teaser til filmens egen uundgåelige efterfølger.