Der er dømt 70’er-hår og politisk drama i den kommende film ‘Shirley’, som netop har fået en ny trailer.
‘Shirley’ handler om den amerikanske politiker Shirley Chisholm, der i 1968 som den første sorte kvinde nogensinde blev valgt ind i Kongressen. Filmen følger hende i 1972, da hun, trods omverden modstand, gik efter at blive Demokraternes præsidentkandidat.
I hovedrollen finder man Regina King, som vandt en Oscar i 2019 for sin rolle i ‘If Beale Street Could Talk’. På rollelisten står desuden afdøde Lance Reddick, Lucas Hedges, Terrence Howard og André Holland.
Bag ‘Shirley’ er en anden Oscar-vinder, nemlig forfatter og instruktør John Ridley, der for 10 år siden modtog den prestigefulde statuette for sit manuskript til ’12 Years a Slave’. Senest skrev han katastrofeserien ‘Five Days at Memorial.
‘Shirley’ lander ifølge traileren på Netflix 22. marts.