’Five Days at Memorial’: Ny serie er en gruopvækkende historie om 45 menneskers brutale død
Gangbroen mellem Memorial Medical Centers to bygninger svinger faretruende, mens orkanen Katrina tager til i vindstyrke. Et par af vinduerne er allerede smadret, og den øredøvende larm fra det voldsomme vejr gør, at personalet er nødt til at råbe til hinanden, når de kommunikerer.
Øjeblikket er skræmmende, men ikke nær så frygtindgydende som det, de kommer til at opleve i de efterfølgende dage.
Orkanen Katrina var en af de største katastrofer i nyere amerikansk historie. Festbyen New Orleans blev i august 2005 ramt hårdt, især da digerne i metropolen gav efter for den øgede vandmasse, og gaderne blev oversvømmet.
Der er utallige historier om den humanitære katastrofe, der stadig sidder som ar i sjælen på de mennesker, som var der, og dem, som har mistet nogle, de havde kær.
Med et intet mindre end fantastisk ensemble-cast i spidsen fortæller Apple TV+-miniserien ’Five Days at Memorial’ om, hvad der førte til, at 45 patienter blev fundet døde 11. september, efter hospitalet officielt var blevet evakueret 10 dage før.
Forlægget er forfatter og læge Sheri Finks bog ’Five Days at Memorial: Life and Death in a Storm-Ravaged Hospital’, og overførslen til fiktionsform står duoen John Ridley (Oscar-vinder for bedste manuskript til ’12 Years a Slave) og Carlton Cuse (serieguru, der blandt andet var en af ophavsmændene til ’Lost’) for.
Det er et gruopvækkende drama, der balancerer harme over begivenhederne med forståelse for, hvorfor de fatale valg blev foretaget på hospitalet.
Hvis der er én skurk, så er det de systemer, der svigtede menneskerne i byen. Dem, som skulle have sørget for ordentlige evakueringsprotokoller, sørget for, at digerne var tidssvarende og ikke mindst skulle have sørget for, at mandskab og en effektiv plan var klar, hvis katastrofen indtraf.
De første fem af seriens otte afsnit fokuserer på de fem dage, fra da stormen indtræffer, til den sidste er evakueret fra hospitalet, fortalt gennem pårørendes synsvinkler og flashbacks fra forskellige ansatte på stedet.
’Five Days at Memorial’ tvinger sin seer til at tage stilling til, hvor langt man vil gå for at redde alle mennesker. For når omstændighederne er anarki som taget ud af de værste katastrofefilm, tvinges ellers velmenende læger ud i det etiske dilemma om, hvordan man skal prioritere.
Dermed ikke sagt, at beslutningerne var rigtige, og det gør serien bestemt heller ikke. Men den giver et dramatisk indblik i, hvilke mekanismer og omstændigheder der skal til, for at medicinsk personale ikke ser nogen anden udvej end at give folk en dødbringende sprøjte.
Vera Farmiga sætter et menneskeligt ansigt på en af de mest udskældte personer i hele sagen, doktor Anna Pou, som var en af dem, der gik rundt på gangene og førte nålen.
Som befolkningens indigneret forlængede arm er den ferme karakterskuepiller Michael Gaston og broadwaystjernefrøet Molly Hager i rollerne som efterforskere perfekt forargede over, hvor kaotisk det hele har været, og hvor meget op ad bakke det er at få stillet nogen til ansvar efterfølgende.
Sammen med David Simons og Eric Overmyers kriminelt oversete hyldest til New Orleans, ’Treme’, udgør ’Five Days at Memorial’ det definitive vidnesbyrd om, hvad der skete, da en orkan smadrede en by, og hvordan det påvirkede menneskene, der boede der og stadig gør det.
Kort sagt:
Med dygtigt personale foran og bag kameraet udmærker ’Five Days at Memorial’ sig ved sin nøgterne og brutale skildring af omstændighederne, der førte til 45 personers død på et hospital i forbindelse med orkanen Katrina.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.