Det skal du streame i marts – fra gigantisk Netflix-serie til Taylor Swift på Disney+

Få det hurtige overblik over de mest fristende nye film og serier på streaming i forårets første måned.
Det skal du streame i marts – fra gigantisk Netflix-serie til Taylor Swift på Disney+
'3 Body Problem'. (Foto: Netflix)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Taylor Swift: The Eras Tour (Taylor’s Version)

Når nu Taylor Swift ikke vil komme til Danmark, må vi – der ikke har billetter til hendes besøg i Stockholm i maj – tage til takke med at opleve hendes storstilede rekordturné ’The Eras Tour’ på skærmen.

Koncertfilmen var i de danske biografer i oktober, og nu rammer den Disney+. Og der er noget ekstra at glæde sig til, for streamingversionen er en udvidet udgave med fem ekstra sange.

»‘Eras’-turnéen har noget for enhver Swift-fan. Men det mangefacetterede show tjener også som en kærlig påmindelse om popstjernens musikalske spændvidde«, skrev Soundvenues Malthe Hjort i forbindelse med biografpremieren.

Kan ses på Disney+ 15. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Spaceman’

Adam Sandler spiller en tjekkisk astronaut ved navn Jakub i den nye Netflix-film fra den svenske instruktør bag ’Chernobyl’, Johan Renck.

Og det er ikke engang det mest syrede ved science fiction-fortællingen. For dens omdrejningspunkt er nemlig, hvordan Jakub søger råd hos en talende kæmpeedderkop, med stemme af Paul Dano, da det går op for ham, at hans ægteskab på jorden med konen Lenka (Carey Mulligan) knirker.

Filmen er baseret på romanen ’Spaceman of Bohemia’.

Kan ses på Netflix nu.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’The Regime’

HBO håber at have en ny ’Succession’ på hånden med ’The Regime’, der da også deler en forfatter (Will Tracy) og en grovkornet satirisk tone med forgængeren.

I ’The Regime’ har Kate Winslet en sjælden komisk rolle som regeringslederen Elena Vernham fra det fiktive land Midteuropa. Hun bander, svovler og får sine undersåtter til at hoppe og springe for hende som en anden Logan Roy i denne satire over moderne autokrater og det politiske system.

Den belgiske stjerne Matthias Schoenaerts spiller en mand kaldet Slagteren, der får til opgave at udføre kanslerens befalinger, heriblandt konstant at måle luftfugtigheden i alle de rum, hun bevæger sig i.

Kan ses på HBO Max 4. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘The Gentlemen’

Guy Ritchie er kendt for sit tempofyldte action-univers med farverige karakterer og kæk dialog. Og nu får vi en spinoff-serie på instruktørens actionkomedie ’The Gentlemen’ fra 2019.

Serien udspiller sig i samme univers som dens forløber, men har fået nye ansigter på rollelisten. Matthew McConaughey, Charlie Hunnam og co. er udskiftet med Theo James, Vinnie Jones og Giancarlo Esposito – og Dar Salim som teslubrende håndlanger.

I serien arver Eddie Halstead sin afdøde fars gods på landet, kun for at opdage, at gangstere bruger godset til en omfattende cannabisproduktion. I takt med at Eddie forsøger at frigøre sig selv og sin familie fra gangsternes jerngreb, udvikler han selv en smag for det kriminelle liv.

Kan ses på Netflix 7. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Mary & George’

Hvor langt er man villig til at gå for at opnå magt og indflydelse?

Spørger man Mary Villiers, Baronessen af Buckingham, ville svaret sandsynligvis være meget langt. I ’Mary & George’ optræder Julianne Moore og Nicholas Galitzine som den titulære, luskede mor-søn-duo, der går til ekstremerne for at komme tæt på magtens tinder.

På sin mors opfordring forfører George Kong James I og bliver hans elsker, hvilket udløser et spind af drama og intriger på hans kurs mod at blive rigere og mere indflydelsesrig.

Det ser ud til at blive en hed omgang i D.C. Moores periodedrama.

Kan ses på SkyShowtime 8. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Damsel’

Hvis man går og tror, at Millie Bobby Brown havde for travlt med den nye sæson af ‘Stranger Things’ til andre projekter, kan man godt tro om igen.

I Juan Carlos Fresnadillos ’Damsel’ bliver Bobby Browns Princess Elodi gift med den charmerende Prince Henry (Nick Robinson), men alt er ikke så idyllisk, som det lyder. Prinsens familie agter nemlig at ofre Elodie for at betale af på en gammel gæld. For at undgå at ende som drageføde må den unge prinsesse stole på sine instinkter og bekæmpe dragen.

Filmen har blandt andet Robin Wright, Angela Bassett og Ray Winstone på rollelisten.

Kan ses på Netflix 8. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Young Royals’ sæson 3

Det svenske teen-kærlighedsdrama ’Young Royals’ vender tilbage med sin tredje og sidste sæson.

De to unge hovedpersoner Simon (Omar Rudberg) og Wilhelm (Edvin Ryding) er nærmest hinandens socioøkonomiske diametrale modsætninger. Simon kommer fra trænge kår og er stipendiatmodtager på den kostskole, hvor handlingen udspiller sig. Wilhelm, derimod, er Sveriges prins og nummer to i arvefølgen til den svenske trone.

I løbet af de to første sæsoner udforskes forholdet mellem de to unge drenge – et forhold, der også udvikler sig romantisk. I tredje sæson får vi konklusionen på drengenes romance, og hvad der sker med Wilhelms antagonistiske fætter August (Malte Gårdinger).

Der er god grund til at glæde sig, for både første og anden sæson blev kvitteret med fem stjerner af Soundvenues anmeldere.

Kan ses på Netflix 11. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Road House’

I ’Road House’ fra 1989 hyres Patrick Swayze til at beskytte en beskidt bar mod bøller. Filmen blev et stort hit. Og nu kommer remaket.

Denne gang indtager Jake Gyllenhaal hovedrollen, som blandt andet kommer op at toppes med MMA-ikonet Conor McCregor, hvilket man jo generelt ikke har lyst til.

Håbet om filmens kvalitet skal ikke mindst findes i det faktum, at det er Doug Liman, der står bag. Han har tidligere instruereret ’Edge of Tomorrow’ og ’The Bourne Identity’.

Kan ses på Prime Video 21. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3 Body Problem

I kølvandet på ’Game of Thrones’ hyrede Netflix skaberne D.B. Weiss og David Benioff på en fast aftale, og første resultatet af den investering kommer nu i form af ’3 Body Problem’.

Der er lagt an til et højst ambitiøst sci-fi-brag baseret på Liu Cixins romanserie, der tager afsæt i en ung kvindes beslutning i 1960’ernes Kina, som giver genlyd på tværs af tid og rum. Mens naturlovene sættes ud af kraft, må fem mennesker stoppe en fundamental trussel mod menneskeheden.

Kan ses på Netflix 21. marts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Renegade Nell’

Efter den unge kvinde Nell Jackson (Louisa Harland) bliver falskt anklaget for mord, må hun flygte fra ordensmagten og tjene til føden som landevejsrøver. Hun bliver hurtigt den mest notoriske landevejsrøver i hele 1800-tallets England, men et besøg fra den sagnomspundne husånd Billy Blind (Nick Mohammed) lærer Nell en ting eller to om hendes skæbne.

’Renegade Nell’ er skrevet af manuskriptforfatteren Sally Wainwright og har foruden Harland og Mohammed også Joely Richardson, Adrian Lester og Craig Parkinson på rollelisten.

Kan ses på Disney+ 29. marts.

Disse biograffilm rammer desuden lejetjenester som Blockbuster i marts:

’Anyone But You’ – 11. marts
’Bedre tider’ – 18. marts
‘Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes’ – 18. marts
‘Mean Girls’ – 26. marts
‘Miraklet i Gullspång’ – 4. marts
‘Priscilla’ – 25. marts
‘Synkefri’ – 4. marts
‘Thanksgiving’ – 4. marts

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af