Det er svært at sige farvel til Ken. Det måtte Ryan Gosling sande i går, da han var gæstevært på ‘Saturday Night Live’ og medvirkede i en masse sketches.
I sin åbningsmonolog lagde han nemlig ud med at synge om ‘Barbie’-filmen og den populære Ken-rolle til melodien af Taylor Swifts ‘All Too Well’, skriver Variety.
Pludselig stormede Emily Blunt ind på scenen for at minde Gosling om, at han altså optræder som ‘SNL’-vært i anledning af deres nye film ‘The Fall Guy’.
Efter lidt diskussion blev Blunt imidlertid også følelsesladet, da snakken faldt på hendes rolle som Kitty i ‘Oppenheimer’ – anden halvdel af sidste års store biograffænomen ‘Barbenheimer’.
Seancen sluttede således med en ‘Barbenheimer’-duet mellem de to Hollywood-stjerner, hvor de blandt andet sang om at savne Cillian Murphy og »alle mine Kens«.
Se hele åbningsmonologen og duetten i videoen herunder.